Michael  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 84.

Præcis og fleksibel robot til inspektion og sortering af medicin


5. september 2017

Avanceret vision-teknologi giver Orifarm mulighed for at identificere og kontrollere selv komplekse medicinpakker hurtigt og fejlfrit, hvilket sikrer høj kvalitet og sikkerhed i håndteringen af lægemidler.


Medicinalkoncernen Orifarm håndterer hver dag et stort udvalg af forskellige lægemidler i høj volume over hele Europa. Teknologisk Institut og Fraunhofer IPA i Tyskland har i fællesskab hjulpet den fynsk forankrede virksomhed med at finde en effektiv, automatiseret løsning til at håndtere ethvert produkt i deres varedepot.

Gennem det europæiske projekt ROBOTT-NET har robot- og visioneksperter på tværs af de europæiske landegrænser udviklet en speciel visionteknologi til at genkende og verificere alle de æsker, som Orifarm importerer.

Og det er noget, som kræver præcise billeder.

– Vi har behov for, at visionteknologien kan genkende æskerne helt ned på LOT-nummer- og udløbsdatoniveau, hvilket er meget, meget små enheder, siger teknisk koordinator Karsten Truelsen fra Orifarm, som også understreger, hvorfor netop præcision er altafgørende i sådan en robotløsning.

– Vi kan allesammen forestille os, hvad det vil betyde, hvis man tager fejl af to produkter. Så derfor er det meget vigtigt, at teknologien er fuldstændig præcis og uden fejl.

Vision-genkendelse af arbitrære produkter

Vision- og robotsystemer i dag er mest udbredt i produktioner, som har et fast og lavt antal af kendte produkter. Orifarm råder over et stort udvalg af forskellige lægemidler. Teknologien er derfor nødt til at være fleksibel og intelligent.

– Takket være nutidens avancerede kamerasystemer og software er vi begyndt at kunne udvikle vision- og robotløsninger, som kan identificere og kvalitetssikre selv arbitrære produkter i høj hastighed, siger Michael Nielsen fra Teknologisk Institut.

– Derfor er det vigtigt at have samme synsvinkel hver gang, hvorfor vision-systemet flytter kameraet i forhold til produktet, da det er hurtigere end at forsøge at styre de meget forskellige produkter ind under kameraet, tilføjer han.


Se mere i videoen øverst i artiklen eller læs mere om projektet her