3D-print reducerer bakterieophobning
3D-printet industriskærer har reduceret antallet af samlinger med potentiel bakterieophobning.
Med 3D-print er det muligt at mindske bakterieophobningen ved at reducere antallet af samlinger. Derfor blev 3D-print i metal tænkt ind på et tidligt tidspunkt, da Marel skulle udvikle et nyt supportelement til industriel skæring af kød.
- 3D-print blev en væsentlig billigere løsning end at fræse emnet ud. Sammenlignet med laserskæring er det også at foretrække, fordi vi undgår samlinger, hvor bakterier kan ophobe sig. Ved at printe i titanium opnår vi desuden et emne med en lavere vægt, som er billigere at producere, og som kan arbejde hurtigere, fortæller Kristian Rand Henriksen, konsulent og 3D-print ekspert på Teknologisk Institut.
Producenten af industrielle forarbejdningsmaskiner Marel havde i forbindelse med udviklingen af et nyt industrielt portionsskæringsmodul brug for en slags ’kødvæg’, som kunne stoppe fx koteletter på produktionslinjen, holde dem fast mens kniven skar, og efterfølgende sende de afskårne stykker videre i produktionen. Netop adskillelsen og justeringen af kødet har altid været en udfordring på grund af den måde, hvorpå kødproteiner binder de afskårne stykker efter portionsskæringen, og derfor var der behov for nytænkning.
Resultatet er blevet et supportelement, som består af et gitter, der stopper kødet, mens kniven skærer, samt en rulle, som sender de afskårne koteletter videre på samlebåndet. De to elementer er designet til at gå ind i hinanden i en glidende bevægelse og dermed arbejde enormt hurtigt og præcist. Samtidig med at problemet med bindingen af de afskårne stykker elimineres.
Færre bakterier med 3D-print
I et forsøg på at lave et billigere alternativ til at fræse emnet ud, bestod Marels prototype på gitteret af 40 dele; en aksel, 19 laserskårne metalstykker, 18 afstandsstykker og to møtrikker. Desværre var der stor bakterieopsamling i de mange samlinger, og så faldt valget på metal 3D-print, hvor det er muligt at reducere antallet af samlinger. Derpå gik Marel i gang med at re-designe gitteret specifikt til 3D-print, så det udnyttede teknologiens muligheder.
- Supportelementet er i direkte kontakt med fødevarer, så der er mulighed for, at bakterier kan ophobe sig i samtlige spalter, samlinger og åbninger, og disse bakterier kan overføres direkte til kødet. Derfor var vi rigtig begejstrede for muligheden med at 3D-printe gitteret i ét stykke. Vægtreduktionen var samtidig et positivt element, da supportelementet bevæger sig mange gange i sekundet, fortæller Matias Taul Hansen, Technical Designer hos Marel.
Marel arbejder allerede sammen med Teknologisk Institut om 3D-print af både laksegribere i titanium og robotgribere i nylon, og derfor blev de involveret i udviklingen og produktionen af gitteret. Her var det også væsentligt, at Teknologisk Institut har fødevareoverensstemmelses-erklæringer på 3D-metalprint og fuld sporbarhed gennem hele produktionen.
Udviklingsforløb optimerede design
Med ønskerne til egenskaber og udformning har 3D-print været oplagt til gitteret på supportelementet på grund af designfriheden og muligheden for at samle flere dele og funktioner i et emne. Derved undgår man bakterieopsamlende svejserevner. I udviklingsforløbet har Teknologisk Institut desuden hjulpet Marel med at vægtoptimere konstruktionen, da mindre materiale giver et lettere og hurtigere emne, som samtidig bliver billigere at producere.
- Med det færdige produkt har Marel opnået en ideel løsning på udfordringen med binding af afskårne kødstykker, hvor vi opnår et enestående niveau af nøjagtighed og pålidelighed. Adskillelsen af kødet er nu perfekt, og det optimerer hele arbejdsprocessen, reducerer spild og øger kvaliteten af slutproduktet, slutter Matias Taul Hansen, Marel.
Yderligere oplysninger
Konsulent Kristian Rand Henriksen, Teknologisk Institut, mobil 7220 1262, mail: krhe@teknologisk.dk.