3D-printet værktøjsveksler skal gøre robotter mere effektive

Thor  Bramsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 44.

4TECH, 3d-print, additive manufacturing

3D-printet værktøjsveksler skal gøre robotter mere effektive

Enmandsvirksomheden 4TECH har designet en værktøjsveksler, som giver små robotter mulighed for at skifte mellem flere værktøjer. Teknologisk Institut har hjulpet med at designe og printe værktøjsveksleren, som er særligt optimeret til 3D-print.

Henning Forbech lever af at lave produktionsudstyr til små virksomheder, gennem sin virksomhed 4TECH. Her oplevede han at mindre produktionsvirksomheder, der benytter robotter har brug for en mere fleksibel produktion. Den samme robot skal kunne udføre mere en kun en opgave, for at give en besparing for virksomheden.

- Jeg tænkte, at hvis den samme robotarm kunne skifte mellem forskellige værktøjer, ville det skabe mere værdi for virksomhederne. Derfor udviklede jeg værktøjsveksleren, så robotten selv kunne skifte fra det ene værktøj til det andet, fortæller Henning Forbech, ejer af 4TECH Aps.     

Selve designet til værktøjsveksleren er fra starten optimeret til 3D-print, da teknologien bag 3D-print giver stor designfrihed. 4TECH har udnyttet denne designfrihed til at skabe et komplekst, men yderst funktionelt design der ikke kan produceres med traditionelle produktionsteknologier.

Som led i et demonstrationsprojekt hos MADE, har Teknologisk Institut hjulpet 4TECH med at optimere produktet til produktion gennem 3D-print. Her ses værktøjsveksleren som et godt eksempel på moderne produktionsteknologi.

- Værktøjsveksleren kan kun laves gennem 3D-print, når den indeholder de funktioner, som den har. Vi ser sjældent et design der er så gennemarbejdet som dette og kan produceres som et færdigt, 3D-printet produkt, siger Thor Bramsen, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.    

Udviklingen inden for 3D-print gør hastige fremskridt, og dette betyder også at kvaliteten af 3D-printede produkter bliver bedre og bedre. Kombineret med det faktum at 3D-printede produkter kan printes hurtigt og blot ved hjælp af et 3D-design, er der stort potentiale for at 4TECH kan optimere eller skabe nye produkter.   

- I dag kan vi lave værktøjsveksleren i en god kvalitet, og jeg forudser at vi kan lave den endnu bedre, som teknologien udvikler sig, og holde den up-to-date, siger Henning Forbech.  

Teknologisk Institut har printet 4TECHs værktøjsveksler i materialet nylon på deres 3D-printfaciliteter i Aarhus.