Test af ny scanner til hurtig inspektion af 3D-print

Anders Bæk Hjermitslev

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 21.

Test af ny scanner til hurtig inspektion af 3D-print

I samarbejde med firmaet Oqton Denmark tester Teknologisk Institut den første prototype af Oqton Inspection Cell, som er en scanner til hurtig inspektion af 3D-printede emner.

Oqton Inspection Cell bliver testet i Center for industriel 3D-print, hvor den bliver brugt til at lave hurtig inspektion af 3D-printede metalemner og sammenligne det med emnernes oprindelige designfil. På den måde får man en indikation af, om det printede emne overholder tolerancerne, eller om det har deformeret for meget under printprocessen.

- Med denne type scanning kan vi sikre sporbarhed i produktionen, og samtidig giver den os mere information om, hvordan emnerne opfører sig under printprocessen. Den information kan vi bruge i designfasen, da vi kan gå tilbage og rette designet til og samtidig sikre, at emnet overholder dimensionerne, fortæller Anders Hjermitslev, 3D-print ekspert og konsulent hos Teknologisk Institut, som er ansvarlig for testen.

Som det ses i videoen øverst, sker inspektionen ved, at emnet scannes, mens det roteres på en platform. Efterfølgende sammenlignes resultat af scanningen med designfilen, og til sidst vises afvigelserne på skærmen. Selvom testen her laves på metalemner, vil Oqton Inspection Cell også kunne håndtere 3D-printede emner i fx nylon.