Kunstig intelligens låser op for uudnyttet potentiale i Danfoss' robotter

Jacob  Kortbek

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 52.

Kunstig intelligens låser op for uudnyttet potentiale i Danfoss' robotter


Produktionsvirksomheder kan forbedre deres produktkvalitet ved at kombinere en robot, en kraftsensor og kunstig intelligens. Det viser et samarbejde mellem Danfoss Drives, KUKA og Teknologisk Institut i MADE Digital.


Danfoss Drives har fået ny indsigt i det fulde potentiale af en række af deres produktionsrobotter.

Det sker som følge af et MADE-samarbejde mellem Danfoss Drives, KUKA og Teknologisk Institut. Her har Teknologisk Institut udforsket, hvordan den Als-baserede forsknings- og elektronikgigant kan udnytte potentialet i de kraftsensorer, deres eksisterende produktionsrobotter er udstyret med – så de kan måle, om en samleoperation foregår rigtigt eller ej.

- Samarbejdet gav os et indblik i, hvordan man arbejder med kunstig intelligens, og hvordan vi selv vil komme til at kunne anvende det, lyder det fra Jakob Stepping Pedersen, der er konsulent hos Danfoss Drives og meget tilfreds med samarbejdet.

Og han er ikke den eneste, som finder løsningerne, der er kommer ud af samarbejdet, interessante.

-


- Vi har anvendt de data, vi kan trække ud fra kraftsensoren via to forskellige AI-teknikker. Den ene er en relativt simpel statistisk metode, hvor vi ser på, om der er nogen dataafvigelser, som indikerer problemer, forklarer Rasmus Hasle, der er faglig leder ved Teknologisk Institut, og fortsætter:

- Den anden og mere avancerede metode er en speciel form for deep learning kendt som long short-term memory (LSTM), som giver robotten en form for hukommelsessans. Så hvis der pludselig opstår noget, robotten ikke har set før, så er det måske en indikation på, at der opstår problemer.

-

Systemet kan forbedre sig selv

Og det er en løsning, der ikke blot er effektiv nu og her, men især på sigt.

- Perspektivet er, at robotinstallationerne får mulighed for hele tiden at lære af de erfaringer, de gør sig. Så hvis der opstår et problem, og man er i stand til at få robotten til at håndtere det selv, så gør det, at systemet hele tiden kan blive bedre og bedre, uden at det kræver menneskelig interaktion, fortæller Rasmus Hasle fra Teknologisk Institut.

- Mange virksomheder vil – lige som Danfoss Drives – opleve, at de allerede har relevante datakilder i deres forretning, og derfor ikke nødvendigvis behøver at investere i nyt udstyr for at kunne anvende AI til at optimere deres processer, tilføjer han.

Et kig fremad

Udover de nye løsninger, der er kommet ud af samarbejdet, har Danfoss Drives og Jakob Stepping Pedersen også fået muligheden for at kigge lidt ud i fremtidens teknologimarked.

- Det er jo altid sjovt at få muligheden for at kigge lidt fremad og se, hvad der er – og bliver – muligt med moderne teknologier, siger konsulenten fra Danfoss Drives.

Projektet er en del af forskningen i MADE Digital i arbejdspakke 5 ved navn Smart Factories. Her undersøger man, hvordan de nye, digitale teknologier kan skabe en mere smart produktion og forbinde systemer og processer bedre i virksomhederne.

Nysgerrig efter, hvordan kunstig intelligens kan forbedre jeres produktion? Så hiv fat i sektionsleder Jacob Kortbek via 72 20 11 52 eller jkk@teknologisk.dk