
Måling af emissioner fra anlæg og åbne kilder
Den miljø- og klimamæssige belastning fra landbrug og industri er kommet i fokus indenfor de sidste år. Regulering og samfundsansvar nødvendiggør, at der tages stilling til den belastning en proces eller et anlæg forårsager, og at der på den baggrund tages de nødvendige foranstaltninger, som kræves for at reducere denne.
At bestemme emissioner af klima- og miljøskadelige stoffer fra større anlæg eller områder, f.eks. naturarealer, åbne beholdere med biomasse, kompostbunker, stald-, biogas- og spildevandsanlæg m.m. kan være vanskeligt på grund af faktorer som vejrforhold, variation i udledning og den manglende fysiske afgrænsning af kilden. Det kan derfor være svært at overføre resultater fra laboratorie til pilot eller fuld skala.
Hos Teknologisk Institut har vi specialiseret os i at bestemme emissioner fra anlæg og åbne områder med en række avancerede metoder.
Vi kan hjælpe med:
- Måling af emissioner fra anlæg og åbne kilder, eks. biogas- og spildevandsanlæg. Dette inkluderer både længerevarende fluxmålinger, sporgasmålinger eller feltmålinger til identifikation af punktkilder.
- DANAK akkrediterede sporgasmålinger til bestemmelse af drivhusgasemission.
- Hjælp til udvikling af anlægsmonitorering med sensorer. Vi har erfaring med fenceline- og punktkildemålinger på spildevands- og biogasanlæg.
- Måling af emissioner fra naturligt ventilerede rum, f.eks. åbne stalde, overdækkede beholdere og åbne lagerhaller.
- Rådgivning i forhold til emissionsniveauer, kilder, ventilation og emissionsreducerede teknologier.