Afrikansk affald skal udnyttes bedre i fremtiden

Xiaoru  Hou

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 93.

Afrikansk affald skal udnyttes bedre i fremtiden

Der er masser af god energi i afrikanske bananer – ikke blot når vi spiser dem. Teknologisk Institut leder et nyt treårigt EU projekt, som skal sikre, at mange tusinde tons biologisk affald i Afrika kan omdannes til biokemikalier, brændstof, gødning, foder og fødevarer.
For dansk erhvervsliv kan projektet føre til ny handel med den lokale landbrugs- og fødevareindustri i Ghana, Kenya, Marokko, Sydafrika og Egypten.

Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet skal i samarbejde med forskere fra Sverige, Italien og Malaysia finde ud af, hvordan afrikanske spildprodukter fra landbruget og frugtindustrien bedst kan udnyttes og skabe værdi for afrikanerne i stedet for at gå tabt under Afrikas stærke sol på lossepladsen. Det afrikanske affald består af mange forskellige råvarer herunder fx bananer, der er den mest udbredte frugt i verden, og af rodfrugten cassava, som Ghana alene i 2009 producerede 12,2 millioner tons af. Det svarer til 2,4 millioner tons affald fra cassavaproduktionen på bare et år. Med den rigtige teknologi tilpasset de afrikanske forhold kan bioaffaldet udnyttes til biokemikalier, brændstof, gødning, foder og fødevareingredienser.

Afrikanske biomasseforskere

De afrikanske forskerstuderende er her fotografereret sammen med blandt andre deres danske projektvejleder Anne-Belinda Bjerre under et besøg i sommeren 2013 på Teknologisk Institut.  

- Der er jo enorme mængder af ressourcer gemt i Afrikas affald, idet 80-90% procent af affaldet består af stivelse og hermed letomsættelige sukkerstoffer. Det paradoksale spild af fødevarer skyldes manglende køle- og frysekapaciteter og opbevaringsmuligheder samt dårlige høst- og indsamlingsmetoder, fortæller projektleder Anne-Belinda Bjerre ved Teknologisk Institut og fortsætter: Vores egne beregninger viser, at alene i affaldet fra Ghanas største stivelsesafgrøde cassava, er der energi nok til at forsyne en tredjedel af behovet i den danske transportsektor.

Afrika-katalog om optimal udnyttelse af ressourcerne i afrikansk bioaffald
I projektet skal unge afrikanske ph.d’ere og post. doc.’s lave en sukkeropløsning af henholdsvis bananer og cassava ved at tilsætte enzymer og efterfølgende udvalgte mikroorganismer, hvorved sukkeret fermenteres til fx ethanol, mælkesyre og aminosyrer. Fermenteringsprodukterne skal oprenses, mens den faste rets bliver til organisk gødning – og både udstyr, ingredienser, arbejdsprocesser og udbyttet skal beskrives og dokumenteres i projektet. Forskerne skal analysere og sammenligne forsøgsresultaterne fra konvertering af det mest udbredte afrikanske affald, herunder blandt andet bananer, cassava, oliven, sorghum, risskaller, solsikker, søde kartofler, sukkerrør og bomuldshalm. Projektet munder ud i et Afrika-katalog med en oversigt og ’opskrifter’ på den mest optimale udnyttelse af affaldsressourcerne.

- Min drøm er, at vi får lavet et bioraffinaderi i hvert afrikansk land. Mange afrikanere lever på et eksistensminimum med en ulige fordeling af ressourcerne, og landende har hårdt brug for knowhow til at øge udbyttet af naturens ressourcer. Målet er, at vi om få år kan tage repræsentanter fra den danske fødevareindustri og energisektor med til Afrika og lave spinn-off af projektet til gavn både for afrikanerne og for dansk erhvervsliv, siger Anne-Belinda Bjerre.

Fakta
Den afrikanske jord er mere udpint end den danske, og for en afrikansk bonde koster traditionel NPK gødning i visse lande ti gange så meget som for en dansk landmand. I projektet ’Biowaste for sustainable products’ vil forskerne ud af afrikansk bioaffald udvikle en ny type organisk gødning som erstatning for NPK gødning.

Udover Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet er parterne i projektet: Svenska Miloeinstituttet AB i Sverige, Turkiye Bilimsel Ve Teknolojik Arastirma Kurumu i Tyrkiet, SIRUM Berhad i Malaysia, Council for Scientific and Industrial Research i Ghana, Council for Scientific and Industrial Research i Sydafrika, The Agricultural Research Center i Egypten, Universita' Delgi Studi Di Siena i Italien, Institut Agronomique et Veterinaire Hassan II i Morokko, Ethekwini Municipality i Sydafrika, Malaysian Agri Hi Tech SDN BHD i Malaysia, Biovelop International AB i Sverige, Association Marovaine Des Dechets Solides i Morocco, African Institute for Capacity Development i Kenya, World Association of Industrial and Technological Research Organizations.