ATEX - Certificering

Steen  Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 93.

ATEX måler

ATEX - Certificering

ATEX-certificering er en typeafprøvning af en maskine eller et stykke udstyr, som har nogle ATEX sikkerhedsmæssige krav – typeafprøvningen sker i henhold til ATEX-direktivet 2014/34/EU, som i Danmark kaldes indretningsdirektivet.

Certificeringen betyder, at en tredjepart har vurderet, om maskinen eller udstyret opfylder myndighedskravene i direktiv 2014/34/EU, så sikkerheden ikke udelukkende overlades til producenten. Undlader man som virksomhed at få udført en certificering, hvor der er krav om det, vil man bære ansvaret i tilfælde af ulykker.

Følgende certifikater skal udstedes af et bemyndiget organ:

  • ATEX tegnEU Type Examination Certificate – bilag III
  • EU Unit Verification/Certificate of conformity for the unit – bilag IX
  • EU Component Certificate (U) (kræver re-certificering inden installation)
  • Productions Quality Assurance Notification – PQAN -  bilag IV eller VII.

Læs mere om, hvornår der kræves certificering fra bemyndiget organ


Hvordan kan Teknologisk Institut hjælpe?

Certificering & Inspektion på Teknologisk Institut er en uvildig og uafhængig afdeling, der er udpeget som bemyndiget organ i Danmark for elektrisk og ikke-elektrisk materiel (Notified Body nr. 396 - ExNB). Det betyder, at vi kan udstede ATEX-certifikater for materiel og udstyr til anvendelse i områder med risiko for eksplosiv atmosfære (Ex-områder). 

Vi er akkrediteret af DANAK som testhus, og denne akkreditering sikrer, at det er kun personer med dyb indsigt i ATEX-kravene, der udfører opgaven.


Det kræver certificeringen

Typeafprøvningen/certificeringen gennemføres efter kravene i direktivets 2014/34/EU bilag III. Dokumentation, der muliggør vurdering overensstemmelse med kravene, skal indsendes, dvs.: 

  • Fabrikantens navn og adresse samt information om evt. produktionssteder
  • En beskrivelse af typen og evt. modelnøgle
  • ATEX-mærkning
  • Konstruktions- og fabrikationstegninger samt skitser af komponenter, delmontager, kredsløb mv. samt evt. beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for forståelse af nævnte tegninger og skitser
  • Liste over standarder, som helt eller delvist er anvendte
  • Risikovurdering med beskrivelse af valgte løsninger mhp. at opfylde krav samt resultater af konstruktionsberegninger og undersøgelser mv.
  • Evt. prøvningsrapporter
  • Brugsanvisning
  • Overensstemmelseserklæring (oplæg)

Se også certificeringsprocedure, ATEX-guideline, §89.

Productions Quality Assurance Notification – PQAN - bilag IV eller VII, udstedes i samarbejde med Dancert Notified Body nr. 1073). http://www.dancert.dk/certificeringer/atex-certificering/

Kontakt os og lad os bistå dig med den rigtige certificering.