Bionedbrydelig plast genanvendes i udviklingen af fremtidens akustikplader

Hvordan kan brugt biobaseret plast indgå i nye cirkulære materialeløsninger? Det undersøger Rebound ApS i samarbejde med Teknologisk Institut og Grounded ApS gennem udviklingen af akustikplader, hvor svampemycelium binder naturfibre sammen.

I Biosolution Zealand projektet GroundWave undersøges et nyt koncept for genanvendelse af brugte kaffekopper fra Grounded ApS. Kopperne består af en blanding af kaffegrums og en bionedbrydelig polymer, der er baseret på fermentering af planteolier. Efter brug indsamles kopperne som efterfølgende findeles og anvendes som ingrediens i et næringssubstrat. Substratet bruges til at starte væksten af svampemycelium, som kan binde naturfibre sammen til faste plader. Pladerne kan anvendes som byggemateriale i form af akustikpaneler. På den måde betragtes plastfraktionen ikke alene som et restprodukt, men som en mulig bestanddel i et nyt materialekredsløb.

Brugte kaffekopper som en del af løsningen

I de første forsøg sammenlignede Teknologisk Institut pulveriserede kaffekopper med mere traditionelle medier, herunder kaffegrums og stivelse. Svampens aktivitet blev fulgt ved løbende måling af iltforbrug og kuldioxid-produktion.

Blandingen af bionedbrydelig plast og kaffegrums, som kaffekopperne består af, var blandt de mest lovende substrater for svampen. De indledende resultater peger dermed på, at den bionedbrydelige plast kan indgå som en værdiskabende ingrediens i næringssubstratet til dyrkning af svampemycelium. Der er dog fortsat behov for at dokumentere processens stabilitet og undersøge, hvordan materialet påvirker både dyrkningen og egenskaberne i det færdige produkt.

Figur: Fra bruge kaffekopper til akustikplader. Bionedbrydelig plast indgår i udviklingen af nye biobaserede materialer.

Hurtigere tørring af akustikplader med mikrobølger og vakuum

Efter produktion af akustikpladerne var tørring en væsentlig produktionsmæssig flaskehals. Den eksisterende konvektionstørring var både tids- og energikrævende, og de lange tørretider øgede risikoen for skimmel i de fugtige plader.
I et tidligere MADE Demonstrationsprojekt viste kombinationen af mikrobølge- og vakuumtørring et klart potentiale. Sammenlignet med vakuumtørring alene var den kombinerede proces op til 50 gange hurtigere.

Mikrobølgerne opvarmer materialet og driver fugten ud indefra, mens vakuummet sænker vandets kogepunkt og understøtter fjernelsen af fugt. Forsøgene viste desuden, at tørringen fortsat kunne forløbe effektivt ved et mindre dybt vakuum.

Det giver et relevant grundlag for videre optimering af samspillet mellem tørretid, energiforbrug og pladernes formstabilitet.

Projektet gav ikke i en færdig produktionsløsning, men det afklarede, hvilke parametre der er mest afgørende i den videre opskalering hos Anmasi A/S. Særligt deformation af pladerne efter tørring undersøges fortsat og reduceres gennem bedre proceskontrol.

Pilotanlæg til demonstration af kombineret vakuum- og mikrobølgetørring

Plastfaglig udvikling kræver dokumentation

Projekterne illustrerer, at plast kan få en aktiv rolle i udviklingen af nye biobaserede materialer, også efter produktets første anvendelse. Det kræver imidlertid at materiale-strømme, bearbejdning, biologiske processer og slutproduktets egenskaber undersøges systematisk.

Projektet er samtidig eksempel på, hvordan emballage- og plastmaterialer kan indgå i nye værdikæder, når de designes og håndteres med et cirkulært formål. Potentialet skal dog dokumenteres med hensyn til materialets funktion, processtabilitet, slutproduktets kvalitet samt relevante miljø- og sikkerhedsmæssige forhold.