Brandhæmmere i elektronikudstyr

Jens Kromann Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 06.

Billedet viser en bunke af elektronikaffald - billedet må ikke bruges uden forudgående aftale med JKNN eller BBI. Billedet er venligst udlånt af Jonas Greibe Hansen, FORCE Technology

Brandhæmmere i elektronikudstyr

Projektet
Teknologisk Institut er i samarbejde med FORCE Technology og Rossen Recycling Company A/S i gang med gennemførelsen af et projekt støttet af MADE, som har til formål at undersøge udbredelsen af bromerede flammehæmmere i elektronikaffald. Projektet fortsætter indtil februar 2021, hvilket betyder, at ikke alle data fra undersøgelserne er analyseret inden deadline for aflevering af denne artikel. 

Baggrund
Nogle plastmaterialer antændes let, andre er sværere at antænde, men et fællestræk ved plastmaterialer er, at de er brandbare. 

Udvikling af en brand der invol-verer plast kan ofte begrænses ved at anvende brandhæmmende additiver. 
Der opsættes på verdensplan strengere og strengere sikkerhedsbestemmelser til materialer der anvendes i fx byggeriet og i elektronik, og dermed har det været nødvendigt at tilsætte brandhæmmere til plast som anvendes hertil.

Bromerede flammehæmmere anvendes i høj grad som tilsætning til elektronikprodukter for at forhindre udvikling af brand. 

Bromerede flammehæmmere har dog vist sig at have negative påvirkninger på både miljøet, hvor det bl.a. ophobes, og bromerede flammehæmmere mistænkes for at være årsag til fosterskader og for at være hormonforstyrrende. Derfor er der på verdensplan vedtaget regulering, der skal begrænse udbredelsen af de problematiske bromerede flammehæmmere. De er reguleret i RoHS direktivet, REACH- og POP-forordningerne og globalt i Stockholmkonventionen. 

Der er i projektet indsamlet elektronikaffald fra affaldssorteringsfaciliteten hos Rossen Recycling Company A/S med henblik på at karakterisere mængden af Brom i affaldet. 
Figur 1 viser et eksempel på de forskellige typer af elektronikaffald, som Rossen Recycling Company A/S modtager, og figur 2 viser et mere specifikt eksempel på en walkie-talkie opladerstation. 

Billedet viser en bunke af elektronikaffald - billedet må ikke bruges uden forudgående aftale med JKNN eller BBI. Billedet er venligst udlånt af Jonas Greibe Hansen, FORCE TechnologyFigur 1: Indsamlet elektronikaffald hos Rossen Recycling Company A/S.
Fotokredit, Jonas Greibe Hansen, FORCE Technology 

 

 

 

 

 

 

Billedet viser et eksempel på elektronikaffald - billedet må ikke bruges uden forudgående aftale med JKNN eller BBI. Billedet er venligst udlånt af Jonas Greibe Hansen, FORCE Technology Figur 2: Eksempel på en walkie-talkie opladerstation.
 Fotokredit, Jonas Greibe Hansen, FORCE Technology

 

 

 

 

 

 

Analyse af udvalgte elektronikprøver har vist, at der fortsat findes store mængder Brom i det elektronikaffald der indsamles i 2020. Tabel 1 viser eksempler på målinger foretaget på udvalgte prøver, og heri ses, at mængde af Brom i visse prøver er over 10%. Tabel 1 er et skema, som viser eksempler på målinger foretaget på udvalgte prøver, og heri vises mængden af Brom
De endelige konklusioner for undersøgelserne er endnu ikke foretaget, men de foreløbige resultater viser, at Brom er tilsat i ca. halvdelen af de undersøgte prøver. 

Undersøgelserne viser også, at Brom anvendes i de fleste elektronikprodukter. Der er dog undtagelser, bl.a. er der ikke Brom i fx en elkedel.