Dansk robotførerposition trues af kinesiske konkurrenter

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 11.

Cobot

Dansk robotførerposition trues af kinesiske konkurrenter

Pressemeddelelse publiceret den 10. november 2021.

Danske virksomheder er helt fremme i førerfeltet i både udvikling og brug af de samarbejdende robotter, cobots, men verdens industrigiganter har også øje på disse robotters potentiale på arbejdspladserne. Konkurrencen fra udenlandske cobot-producenter er betydelig, og på få år kan den danske førerposition være under pres.

En ny rapport fra Teknologisk Institut om Robotter og Kompetencer tager temperaturen på udvikling og brug af cobots hele vejen fra cobot-producent og ud til virksomhederne.

- Globalt set er det svært at finde udviklingsmiljøer, som kan matche den koncentration af viden og udviklingskraft, som findes i Danmark lige nu. Det er en stor del af forklaringen på, at Danmark ligger på en global tredjeplads i brugen af robotter til automatisering i de sektorer, som danske virksomheder arbejder i. Men positionen er truet. Vi ser, at de store industrilande opruster op på markedet for cobots, og hvis Danmark skal holde sig i førerfeltet, så skal de danske virksomheder blive bedre til at udnytte det store potentiale, der er i samarbejdende robotter i produktioner, siger Stig Yding Sørensen, som er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.

Rapporten er lavet på baggrund af globale databaser, økonomiske og tekniske rapporter, samt interview med nøgleaktører, udviklere og uddannelsessteder. Rapporten er skrevet med støtte fra Industriens Fond.

Kina har opdaget cobotpotentialet – og går efter det
På verdensplan er der omkring 14.000 cobots i arbejde. Det udgør omkring fem procent af antallet af industrirobotter. Men brugen af cobots er i hastig vækst.

Flere markedsrapporter forudser nemlig en årlig vækst på 28 procent.

- For mange danske virksomheder, som eksempelvis konkurrerer på fleksibilitet og små produktionsserier, vil automatisering med brug af cobots være en vital vej til at fastholde deres internationale konkurrenceevne, slår Kurt Nielsen, centerchef på Teknologisk Institut, fast.

Men konkurrenter som Korea, Taiwan, Kina, Japan, Tyskland, USA og Storbritannien melder sig hele tiden med nye bud på cobots – med fokus på lave priser, hastighed og let programmering.

Stadig nicheprodukt
- Udfordringen er dobbelt - kinesiske virksomheder kan nemlig konkurrere på både automation og lave lønninger. Et muligt dansk svar ville være at skrue op for brugen af for eksempel cobots, og bruge automatisering mere effektivt i dele af produktionen. Det kræver et kompetenceløft flere steder i virksomheden fra robotoperatør til robotspecialister, siger seniorkonsulent Stig Yding Sørensen og fortsætter:

- Vores fordel i Danmark er ikke teknologien alene, men teknologiens samspil med vores kultur. Den korte vej fra tanke til handling, når cobots kan omstilles til nye opgaver, spiller godt sammen med kulturen på danske arbejdspladser, hvor en idé fra gulvet hurtigt kan nå frem til direktøren i virksomheden og omsættes til handling. Der er en ægte dansk konkurrencefordel, som udenlandske virksomheder har svært ved at matche.

Cobots er også stadig et nicheprodukt i Danmark, da det stadig anses for at være et nyt værktøj på markedet. Virksomheder kan have svært ved at se, hvor i produktionen den kollaborative robot kan gøre gavn. Denne usikkerhed på teknologien kan være en uheldig bremse for investeringen i cobot, viser rapporten.

Større krav til kompetencer
Cobots er som udgangspunkt en såkaldt ”plug’n’play”-løsning. Det vil sige, at cobot-løsningen i høj grad er lettere at sætte i funktion end mange andre robot-løsninger. Det kan være med til at reducere behovet for eksterne systemintegratorer og tunge løsninger, hvilket kan betyde, at der bliver hurtigere fra tanke til handling, og virksomhederne kan selv.

Men denne automatisering vil stille større krav til virksomhedernes industriteknikere, produktionsteknologer, faglærte og ufaglærte.

- Alle kan købe robotter, men det kræver dygtighed og kompetencer at bruge dem rigtigt, ligesom med alle andre værktøjer, lyder det fra Kurt Nielsen.

- Man bliver jo heller ikke snedker af at købe en sav og en høvl, selvom det er værktøjer, der giver snedkeren en konkurrencefordel. Ligesom med andet værktøj og ny teknologi, så stiller cobots også nye krav til medarbejdere og til virksomheder, siger han.

Læs Whitepaper

Robotter og kompetencer Whitepaper er skrevet af seniorkonsulenterne Stig Yding Sørensen, Annemarie Holsbo og Leif Jakobsen fra Teknologisk Institut.

Yderligere oplysninger

  • Centerchef Kurt Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2211, mail: kuni@teknologisk.dk og seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2704, mail: stys@teknologisk.dk.