.jpg)
De 3 usynlige brandfælder ved opbevaring og opladning af lithium-ion-batterier
Mængden af lithium-ion-batterier på de danske arbejdspladser vokser eksplosivt. Men tre kritiske risici overses dagligt – og i værste fald kan de føre til eksplosive brande og giftig røg. Gør I det rigtigt hos jer?
Elektriske trucks, batteridrevet håndværktøj og store energilagringsanlæg er blevet en uundværlig del af hverdagen i mange virksomheder. Teknologien er sikker i langt de fleste tilfælde – men når et batteri først fejler, sker det med en hast og voldsomhed, de færreste er forberedt på.
"En batteribrand er ekstremt svær at slukke med almindelige metoder. Derfor handler batterisikkerhed i hverdagen især om korrekt opbevaring og opladning af lithium-ion-batterier samt korrekte rutiner," forklarer David Graadal, teknisk konsulent og underviser i batterisikkerhed hos Teknologisk Institut.
Problemet er, at mange virksomheder overser de mest basale risici. Her er de tre mest kritiske brandfælder, I bør kende.
Brandfælde 1: Forkert opbevaring af lithium-ion-batterier ("søskende-effekten")
Den første fælde handler om den måde, vi opbevarer batterierne på, når de ikke er i brug. Mange steder bliver brugte eller fuldt opladede batterier lagt tæt sammen i plastikbakker eller på almindelige lagerreoler.
"Vi kalder det for 'søskende-effekten'. Hvis en fejl eller overbelastning får en enkelt battericelle til at overophede og gå i såkaldt thermal runaway, kan den ekstreme varme lynhurtigt smitte de omkringliggende batterier. Det kan starte en ustoppelig kædereaktion, hvor branden spreder sig fra det ene batteri til det næste," siger David Graadal.
Det gode hverdagsråd:
Sørg for god afstand og sektionering af batterierne. Til større mængder eller særligt følsomme batterier bør der anvendes godkendte sikkerhedsskabe, der kan modstå høje temperaturer og holde en eventuel brand isoleret.
Brandfælde 2: Risikoen ved opladning af batterier uden opsyn
Opladningsfasen er et af de tidspunkter, hvor batteriet er under størst elektrisk belastning. Alligevel er det en udbredt hverdagsrutine at sætte værktøj eller trucks til opladning på værkstedet eller lageret, lige inden medarbejderne går hjem.
"Hvis en oplader fejler, eller batteriet har en indvendig defekt, kan en overophedning starte midt om natten. Sker det i et uovervåget rum uden automatisk røgdetektering, opdages branden ofte først, når bygningen er overtændt," advarer David Graadal.
Det gode hverdagsråd:
Placer opladningsstationer i dertil indrettede zoner med røgdetektorer og god ventilation. Undgå altid at oplade batterier direkte på brændbare overflader som f.eks. træborde eller tæt på papkasser.
Læs mere om vores kursus i batteri- og elsikkerhed
Brandfælde 3: Håndtering af tabte og beskadigede batterier
Det sker i farten: Et tungt batteri smuttes ud af hænderne og rammer betongulvet med et brag. Der er måske kun kommet en lille bule eller ridse i plastikhuset, så medarbejderen arbejder roligt videre eller sætter det direkte til opladning.
"Det er her, de måske farligste situationer opstår, fordi skaden ikke altid kan ses med det blotte øje. Indvendigt kan de ultratynde separatorer være blevet beskadiget, hvilket starter en langsom intern kortslutning. Batteriet kan reelt ligge og ulme og først bryde i brand flere timer – eller dage – efter, det blev tabt," forklarer David Graadal.
Det gode hverdagsråd:
Indfør en klar procedure for tabte eller mistænkelige batterier. De skal omgående tages ud af drift, markeres tydeligt og lægges i midlertidig karantæne (f.eks. udendørs i en dertil egnet, brandsikker beholder), indtil de kan kontrolleres eller bortskaffes korrekt.
Hvad koster en lithium-ion-batteribrand for virksomheden?
For virksomheder handler konsekvenserne af en batteribrand ikke kun om det tabte udstyr. Røgen fra brændende lithium-ion-batterier indeholder store mængder giftige gasser, herunder flussyre, som kan angribe elektronik og maskiner i hele bygningen.
"Udover den direkte brandskade ser man, at virksomheder må lukke produktionen ned i månedsvis efterfølgende, fordi saneringen efter den giftige røg er ekstremt kompliceret og dyr. Det handler derfor i høj grad også om at beskytte virksomhedens drift og medarbejdernes helbred," slår David Graadal fast.
Tjek jeres egen arbejdsplads: 5 hurtige spørgsmål
Brug et øjeblik på at vurdere, om I har styr på det grundlæggende:
1. Opbevaring: Ligger jeres batterier med afstand – eller tæt sammen i bakker og på reoler?
2. Opladning: Foregår opladning i en dedikeret zone med røgdetektering, eller står de tændt uden opsyn efter arbejdstid?
3. Skader: Har I en fast procedure for batterier, der er blevet tabt eller har fået slag?
4. Instruktion: Ved alle medarbejdere, der håndterer batterier, hvad de skal gøre, hvis et batteri begynder at ose eller blive varmt?
5. Ansvar: Er batterihåndtering en del af jeres APV og sikkerhedsinstruktioner?
Kunne I ikke svare trygt "ja" til alle fem? Så er I ikke alene – men det er værd at handle på, før uheldet sker.
Er jeres arbejdsplads rustet til hverdagen med batterier?
Sikkerhed omkring batterier handler ikke om held – og det handler heller ikke kun om at kende reglerne. Det handler om at omsætte viden til konkrete vaner hos de medarbejdere, der har hænderne på udstyret hver dag. Og netop dét er svært at læse sig til.
På vores praktiske 4-timers kursus Batteri- og elsikkerhed klæder vi dig og dine kolleger på til hverdagen med batterier. Vi gennemgår korrekt opbevaring, sikker opladning, gældende regler – og præcis hvordan I skal agere, hvis uheldet alligevel sker.
Se kommende kursusdatoer i Aarhus og Taastrup, og tilmeld jer her