DS/EN ISO 3834 - Kvalitetskrav til smeltesvejsning af metalliske materialer

Rolf  Heier

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 47.

Mand der svejser

DS/EN ISO 3834 - Kvalitetskrav til smeltesvejsning af metalliske materialer

DS/EN ISO 3834 er en internationalt anerkendt kvalitetsstyringsstandard til svejsevirksomheder, og den bruges til styring af svejseprocesser.

Standarden er del af en serie på af fem hovedstandarder: EN 3834-1 er retningslinjer for valg samt kravoversigt og forholdet til ISO 9001. EN 3834-2 til EN 3834-4 er kvalitetskravet, som varierer i forhold til kompleksiteten og omfanget af processerne. Til sidst er der EN 3834-5, som er oversigt over og henvisninger til krav i standarder, der skal overholdes, for at kravene i den enkelte standard er overholdt

DS/EN ISO 3834 er et kvalitetsstyringssystem, som indeholder en virksomheds samlede svejseprocesser, og det er disse processer, der certificeres, når virksomheden vælger at blive certificeret i henhold til DS/EN ISO 3834. Certificeringen udføres af Dancert, som er akkrediteret certificeringsorgan, og som er et af de få danske bureauer, der er godkendt – dvs. akkrediteret - af DANAK (Danmarks nationale akkrediteringsorgan). Dancert er et uafhængigt datterselskab af Teknologisk Institut og er kendt af danske virksomheder for at have virksomhedens fokus på processer og rutiner samt høj standard for svejseteknisk viden.
Se hvilke andre certificeringer, vi tilbyder

Hvilket kravniveau en virksomhed har behov for afhænger af, hvilke produkter der fremstilles, svejseprocessen, og dermed svejsningens indvirkning på produktet med hensyn til sikkerhed, konstruktion og funktion. DS/EN ISO 3834-4 er det enkleste af kravniveauerne, mens DS/EN ISO 3834-2 er det mest omfattende, med 14 punkter der skal overholdes. Virksomhedens niveau bestemmes ud fra den produktstandard, specifikation eller de myndighedsregler, der gælder for virksomhedens produkt.

Dokumentation af svejsetekniske kundskaber

Som kunde hos Dancert opnår du en certificering, der sikrer, at du kan bekræfte dine svejsetekniske kundskaber over for din kunde. Desuden viser certifikatet, at virksomheden følger visse fastlagte arbejdsgange, og at kunderne kan have tillid til, at der leveres ensartede produkter hver gang. Dette medfører, at der er tillid til den svejsetekniske konstruktion. Vores audit bliver udført både i Danmark og i udlandet for danske virksomheder.

Kontakt vores auditor for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe med certificeringen.