Efter 41 år i emballagens tjeneste går Søren R. Østergaard på pension

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Efter 41 år i emballagens tjeneste går Søren R. Østergaard på pension

Søren R. Østergaard startede officielt sin emballagekarriere på Emballageinstituttet den 1. november 1983. Emballageinstituttet var et selvstændigt ATV-institut, som i 1991 blev en del af Teknologisk Institut. 41 år på samme arbejdsplads med samme fagområde er jo en bedrift i sig selv. Måske er emballagekarrieren endnu længere, for Søren startede som pakkedreng i morfars købmandsbutik i Nordjylland, hvor mel, gryn og sukker skulle fyldes i poser i slutningen af 50’erne.

Som nyuddannet maskiningeniør stiftede han hos renovationsselskabet R98 bekendtskab med den anden side af Danmarks hastigt øgede forbrug af emballage i form af store affaldsmængder. Cirkulær økonomi og bæredygtighed har efterfølgende fået en nærmest altdominerende betydning for samfundet i almindelighed og for emballagen i særdeleshed. Søren arbejdede med genbrugssystemer til glas og papir og det gav ham en grundlæggende dyb forståelse af Danmarks affaldssystem og affaldsfraktioner. Denne viden er blevet en afgørende forudsætning, når man arbejder man med emballagerelateret udvikling. 
 
Gennem årene har Søren ledet talrige udviklingsprojekter med en mangfoldighed af danske og internationale virksomheder. Faglige problemer og økonomiske udfordringer er ofte følgesvende i disse projekter, men dyb faglig indsigt, en sjælden flair for at kunne gennemskue projektregnskaber og en veludviklet evne til at kunne sætte sig ind i projektparternes synspunkter betød, at projekterne altid blev gennemført sikkert fagligt.
 
Selv om projektlederfunktionen har været vigtig, er innovationsevnen måske hans mest markante kompetence. Mange projektideer er udviklet sammen med kollegaer, andre har han selv udviklet. Nogle indlysende og nyttige, andre temmelig skøre. Fx slog ideen om firkantede frosne kyllinger aldrig an, desuagtet det gav en mere optimal udnyttelse i en firkantet emballage.  

Billedet er et portrætfoto af Søren R. Østergaard, der er brugt i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 2-2024 i forbindelse med at han gik på pensionFor fire år siden rundede han 70 år og besluttede at trappe arbejdstiden lidt ned. Senest er tankerne om pensionering også blevet hyppigere luftet. Efter 50 år på arbejdsmarkedet og 41 år på Teknologisk Instituttet, kan vi ikke forvente mere. Heller ikke selv om der efterfølgende kun er en lille håndfuld af eksperter med den samme og nærmest altomfattende viden om grundlæggende emballageteknologi tilbage i Danmark. Målt på erfaring er Søren dog unik og i sin egen liga. Plast og Emballage skal nok klare sig og har side-løbende udviklet nye spidskompetencer om emballage-materialer, men Søren bliver nu alligevel svært at erstatte - ikke mindst som en sjov og humørfuld kollega, der gerne vil lære fra sig. 

Søren afholder sin velfortjente sidste ferie inden han går på pension den 30. juni 2024.