
Erfagruppe for fiskebranchen
Erfagruppe for fiskebranchen er Teknologisk Instituts netværk for virksomheder, der arbejder med HACCP, fødevaresikkerhed, kvalitetsstyring, egenkontrol og certificering i fiskeindustrien.
Erfagruppeformatet giver virksomheder i branchen mulighed for at dele viden og erfaringer, holde sig opdateret på nye krav og drøfte konkrete udfordringer i et fortroligt fagligt forum.
Hvad er formålet?
Erfagruppe for fiskebranchen henvender sig først og fremmest til personer i virksomhederne, som har ansvar for kvalitet og fødevaresikkerhed, herunder relevant lovgivning, egenkontrol og certificering.
Netværket er et forum, hvor medlemmerne kan udveksle viden og erfaringer, der understøtter udvikling og forbedring af kvalitetsarbejdet og fødevaresikkerheden i de enkelte virksomheder. Samtidig holdes medlemmerne opdateret på nye og fremtidige krav til kvalitetsstyring, produktion og lovgivning.
Hvad får man?
Der afholdes tre årlige heldagsmøder med faglige oplæg og debat om relevante og aktuelle emner, valgt på baggrund af medlemmernes ønsker og behov.
Indholdet kan blandt andet omfatte:
- HACCP og risikofaktoranalyser
- Opbygning, drift, vedligehold og forbedring af ledelsessystemer for fødevaresikkerhed
- Ny lovgivning og aktuelle regelsæt
- Ændringer i standarder som BRCGS, IFS, ISO/FSSC 22000 og MSC
- Praktiske løsninger på udfordringer i fiskeindustrien inden for fødevaresikkerhed
Medlemmerne bidrager også selv med korte indlæg om erfaringer og emner af fælles interesse. Gruppen har desuden adgang til en sikker Teams-kanal til fortrolig dialog og deling af nyttige oplysninger, præsentationer og programmer fra tidligere møder.