Få tilskud til jeres grønne omstilling og strategiske udvikling
Skal I omstille jeres forretning til mere bæredygtige og cirkulære løsninger – eller har I brug for at styrke jeres strategi og ledelse for at udvikle og vækste forretningen?
Søg om økonomisk støtte gennem de nationale virksomhedsprogrammer SMV: Bæredygtighed og SMV: PRO.Støtten kan blandt andet anvendes til at finansiere ekstern rådgivning – fx fra vores erfarne specialister hos Teknologisk Institut.
Gør jeres cirkulære ambitioner til konkrete løsninger
Med SMV: Bæredygtighed kan I som lille eller mellemstore virksomhed søge op til 150.000 kr. i støtte til rådgivning og 150.000 kr. i investering, der hjælper jer med at omsætte jeres bæredygtige ambitioner til konkrete forretningsmæssige løsninger. Disse kan bidrage til jeres ambitioner og mål inden for cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet og redesign af produkter og produktionsprocesser ved bl.a. at få hjælp til:
- Kortlægning af jeres nuværende ressourceforbrug og materialestrømme
- Identifikation af konkrete cirkulære forretningsmuligheder
- Udvikling af handlingsplaner for grøn omstilling
- Afprøvning af ny cirkulære løsninger i din forretningskontekst
Hvem kan søge? Ordningen henvender sig til danske SMV'er, der ønsker at styrke deres bæredygtighedsindsats med konkret, praksisnær rådgivning og investering.
Læs mere om SMV: Bæredygtighed →
Styrk jeres strategi og ledelse
SMV: PRO giver jer muligheden for at søge støtte til rådgivning inden for strategi og ledelse. Programmet er målrettet dig som virksomhed, der ønsker at professionalisere din organisation, styrke konkurrenceevnen og skabe et solidt grundlag for vækst.
Her kan du bl.a. få hjælp til:
- Udvikling af strategi og forretningsmodel
- Rådgivning om ledelse og organisationsudvikling
- Digitalisering som en integreret del af jeres strategiske udvikling
Hvem kan søge? Ordningen retter sig mod SMV'er, der har behov for et strategisk løft og ønsker sparring fra erfarne rådgivere til at understøtte virksomhedens videre udvikling.
Hvorfor vælge Teknologisk Institut som rådgivningspartner?
- Erfarne specialister og konsulenter med dybdegående indsigt i både bæredygtighed, forretningsudvikling og strategisk ledelse
- En praksisnær tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i jeres konkrete udfordringer og muligheder
- Indgående kendskab til ansøgningsprocesser og krav i de statslige tilskudsordninger
Er I klar til at tage næste skridt i jeres grønne eller strategiske omstilling? Tag fat i Katrine Voetmand til en uforpligtende samtale om, hvordan I bedst kommer i gang og kan gøre brug af muligheder i SMV: Bæredygtighed og SMV: PRO.