For Kamstrup A/S betyder det 12. Verdensmål reduktion af spild og bedre ergonomi

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Robot - Kamstrup

For Kamstrup A/S betyder det 12. Verdensmål reduktion af spild og bedre ergonomi

Teknologisk Institut har udarbejdet 4 rapporter om FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling på baggrund af interview med direktører og ledere fra 600 danske virksomheder. Undersøgelsen stiller skarpt på danske virksomheders kendskab til de 17 verdensmål og undersøger, i hvilket omfang og hvordan danske virksomheder arbejder med verdensmålene. Som en del af rapporterne har vi zoomet ind på 11 cases, hvor virksomhederne fortæller om deres arbejde med verdensmålene og bæredygtighed:

Teknologisk Instituts eksperter i robotteknologi har samarbejdet med Kamstrup om at afsøge mulighederne for at anvende kollaborative robotter eller såkaldte ”cobots” i deres produktion af køle- og varmemålere.

Kamstrup udvikler løsninger til måling af energi og vandforbrug, lige fra intelligente målere til fjernaflæsningssystemer. I dag er Kamstrup en global virksomhed og deres løsninger bruges af forsyningsselskaber og ejendomsadministrationer i hele verden.

Beslutningen om at anvende robotter i produktionen hænger godt sammen med Kamstrups arbejde med de 17 Verdensmål. Udover Verdensmål nr. 6 og 7 står det 12. Verdensmål omhandlende ”ansvarligt forbrug og produktion” højt på dagsordenen.

Flemming Møller Hansen, Head of Manufacturing Concepts hos Kamstrup, kan se flere fordele ved at automatisere dele af produktionslinjen:

- Gennem automatiseringen har vi reduceret vores transport, luft- og søfragt. Derudover har vi reduceret spild, fordi vi gennem automatiseringen får en højere produktkvalitet og derved mindre skrot.

Teknologisk Institut har i den forbindelse hjulpet Kamstrup med at afsøge mulighederne inden for robotteknologiske løsninger. En proces som har været uundværlig for tilblivelsen af de nye cobots. Flemming Møller Hansen fortæller:

- Samarbejdet mellem Kamstrup og Teknologisk Institut er primært gået på at løse ergonomiske opgaver i en af vores fabrikker. Det har handlet om flytning af varer, som enten har været for tunge eller om ensidigt gentagende arbejde.

Et faktum som Flemming Møller Hansen er særligt stolt over, netop fordi det spiller godt sammen med det 12. Verdensmål.

Hvis man gerne vil i gang med at arbejde med de 17 Verdensmål har Flemming Møller Hansen et helt konkret forslag til, hvor man kan begynde:

- Ift. at understøtte Verdensmålene, specifikt Verdensmål 12, er et godt sted at starte at undersøge spildprocesserne i produktionen.

Læs også om andre eksempler på virksomheders arbejde med verdensmål