Forkert markedsføring af OEKO-TEX® varer

Anette  Werner

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 07.

Oeko-Tex

Forkert markedsføring af OEKO-TEX® varer

Markedskontrol af OEKO-TEX® certificerede varer har vist, at mange virksomheder fejlagtigt markedsfører varer som OEKO-TEX® certificerede. Teknologisk Institut er den danske repræsentant for den internationale OEKO-TEX® forening og har ansvar for at påtale i tilfælde af forkert markedsføring af OEKO-TEX® varer. I den forbindelse står Teknologisk Institut også til rådighed ved spørgsmål om markedsføring af OEKO-TEX® varer.

Hele den færdige vare OEKO-TEX® certificeret - Et krav

Der har været tilfælde, hvor certifikatet ikke har været dækkende for den pågældende vare. Hvis en vare bliver markedsført som OEKO-TEX®, er det vildledende for forbrugeren, hvis kun en enkel del af varen er OEKO-TEX® certificeret. Der har vist sig flere eksempler på, at kun metervaren er OEKO-TEX® certificeret, imens fx lynlås, knapper, labels og sytråd ikke er inkluderet i certifikatet.

Tjek af OEKO-TEX® varer- Tilgængeligt for alle

Markedskontrol har også vist, at flere virksomheder undlader at henvise til certifikat nr. og Institut, når varer markedsføres som OEKO-TEX® certificerede. Særligt grelt er tilfælde, hvor der ikke foreligger gyldig dokumentation for markedsføringen, det vil sige et OEKO-TEX® certifikat som dækker varen. Unikt for OEKO-TEX® varer er, at enhver kan tjekke OEKO-TEX® certifikatets gyldighed, og hvilke varer det dækker. Det er derfor påkrævet, at der ved enhver markedsføring af OEKO-TEX® varer skal være oplysning om certifikat nr. og Institut navn.

Som detailhandler eller indkøber, der køber præ-certificerede varer, bør man altid kræve at se et gyldigt OEKO-TEX® certifikat, som dækker varen. Det vil ofte være detailhandleren der vil modtage påtalen i tilfælde af, at markedsføringen er ukorrekt eller vildledende for forbrugeren.

Enhver kan tjekke OEKO-TEX® certifikatets gyldighed og se, hvad certifikatet omfatter.

Direkte link til ”validity tjek”:

OEKO-TEX® mærket - Beskyttet varemærke

OEKO-TEX® mærket og dele af mærket er beskyttet varemærke, og misbrug af varemærket eller dele af mærket kan føre til retsforfølgelse. Dele af mærket omfatter både tekst og logo. Teknologisk Institut tilstræber, at forkert markedsføring af OEKO-TEX® varer bliver korrigeret i dialog med den ansvarshavende. Men såfremt det ikke lader sig gøre, er Teknologisk Institut pålagt at videregive sagen til OEKO-TEX® sekretariatet, som tager sig af den formelle og juridiske side af sagen.