Fra genanvendelse af drikkekartoner til high-end plastprodukter

Leder i magasinet Medlemsinformation, september 2021

Plastaffaldet i Danmark løber op i 350.000 tons hvert år. Mere end 200.000 tons ender på forbrændingen. Det er store mængder, og Danmark har da også en ambition om, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. Med udgangen af 1. halvår 2021 skulle Danmark til at sortere husholdningsaffald i 10 nye fraktioner. Baggrunden er naturligvis ønsket om at strømline og ensrette vores affaldsstrømme, så det bliver lettere at opfylde kravene til en cirkulær økonomi. Vi har tidligere forudset problemer med fx mælkekartoner, som efter planen skal sorteres som plast. Mælkekartoner er en forholdsvis banal affaldsfraktion, men trods dette er kommunerne løbet ind i problemer helt fra starten. Det viser bare hvor store udfordringer vi står overfor. Alligevel tror vi på, at udfordringerne kan løses og målsætningerne opfyldes. 

Ifølge DR overvejer Skjern Paper at investere i et anlæg, der kan genanvende mad- og drikkekartoner. Umiddelbart et meget positivt tiltag, men virksomheden mangler de affaldsmængder, der er forudsætningen for en rentabel investering. Årsagen er, at kommunerne har fået dispensationer for at indsamle mælkekartonerne. Begrundelserne er sikkert mangfoldige, men mon ikke manglende muligheder for efterfølgende genanvendelse er en hovedårsag? Skjerns Papers investering på 80 mio. kr. er derfor udskudt.

I alt 72 kommuner har søgt dispensation fra at skulle sortere mad- og drikkekartoner pr. 1. juli 2021, og de resterende må køre dem til genanvendelse i udlandet. Det sker, fordi Danmark ikke har nogle af de anlæg, der kan adskille pappet og plastfolien i den velkendte mælkekarton. 

Ifølge Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, er det ikke det helt store miljømæssige problem, at kartonen skal køres til Tyskland for at blive genanvendt. Transporten reducerer den miljømæssige gevinst med ca. fem procent i forhold til at genanvende det herhjemme. Det er helt sikkert korrekt, men det skaber jo ikke danske arbejdspladser og en indenlandsk forretningsmulighed i den cirkulære økonomi, at vi eksporterer vores affald. 

Det flugter heller ikke med Danmarks affaldsambitioner, og en strømlining af vores affaldsfraktioner er et naturligt udgangspunktet og en forudsætning for en større indenlandsk investering i de nødvendige anlæg. Men det stopper ikke blot med drikkekartonerne, for der er nok af udfordringer at tage fat på. Plastforbruget fordobles ca. hvert 20. år. Derfor skal der en ganske radikal omlægning til, hvis vi skal opnå en situation, hvor vi konsekvent er i stand til at genbruge, genanvende og reducere vores forbrug af plast. 

Vores synspunkt er, at det først og fremmest gælder om at genanvende plasten mekanisk og dermed erstatte ny plast i kredsløbet – og gerne i det nationale kredsløb. Målet er at erstatte fossil plast med genanvendt plast uden at gå på kompromis med kvalitet og funktion. Det kræver en langt bedre kontrol over plastaffaldets oprindelse, og det indebærer sorterings- og mærkningsteknologier – også på produktniveau. Hertil kommer analyseredskaber, der kan fortælle om den genanvendte plast er egnet til at give et højkvalitetsprodukt eller om man hellere skal producere den nafta, der gør den kemiske industri i stand til at fremstille helt ny plast eller andre kemikalier. Endelig kræves analyseredskaber, der fortæller om plasten kræver opgradering til en bedre kvalitet i selve genanvendelsesprocessen, fx ved at tilsætte kædeforlængere og compatibilizere for at opnå den rette styrke, stabilitet og ensartethed. Pointen er, at genanvendt plast skal være af så høj kvalitet, at den kan substituere, de plastråvarer virksomheder køber hos polymerproducenterne - og ikke blot bliver en vare, der primært kan bruges i sekundære produkter, hvor selve genanvendelsen er vigtigere end produktkvaliteten. 

Nye teknologier er også supervigtige fordi der findes plastfraktioner, der kun kan genanvendes med specialiserede kemiske processer - fx pyrolyse. Umiddelbart en mere kompliceret proces, men ikke desto mindre hvad virksomheden WPU (Waste Plastic Upcycling) har gjort til deres forretningsmodel, med planer om 12 pyrolysereaktorer med en samlet kapacitet på ca. 120 tons i døgnet. Quantafuels anlæg i Skive er et andet eksempel, her er kapaciteten faktisk til at behandle hele 60 tons per dag ved pyrolyse. Og Quantafuel har planer om et endnu større anlæg i Esbjerg. 

Selv om der indledningsvis er meget store udfordringer med sortering af plasttyper, er det forventningen at der nok skal komme en efterspørgsel på affaldsplast. Nok er der masser af hårdt arbejde forude, men problemerne kan bestemt løses. Vores opfordring er, at vi primært skal satse på at løse problemerne indenlandsk og selv etablere den nationale infrastruktur der er nødvendig, at vi understøtter den teknologiske udvikling i nye genanvendelsesteknologier, og husker på, at Danmark skal leve af kvalitetsprodukter – herunder dem i højkvalitets og genanvendt plast.   

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her