Fremtidens emballage - hvad tror Teknologisk Institut?
Leder i magasinet Medlemsinformation, juni 2022
Hvad er fremtidens emballage? Det spørgsmål er svært at svare på, men det er 100% sikkert, at det på en eller anden måde kommer til at forholde sig til bæredygtighed. Problemet med dette begreb er, at det er multivariabelt – enormt mange parametre har indflydelse på bæredygtighed og det kræver indsigt i en lang værdikæde for at kunne udtale sig meget skråsikkert. I det følgende vil vi prøve at gennemgå nogle af de forhold som Teknologisk Institut finder vigtige for bedømmelsen af bæredygtighed.
I kølvandet på LOOP konferencen argumenterer organisationen Plastic Change for, at genanvendelse af emballage er den rigtige løsning og vejen frem. Det er det måske i nogle tilfælde. Det kræver dog ret omfattende analyser for fx at kunne hævde, at mælkeemballage bør erstattes med et genbrugssystem for at opnå en større bæredygtighed. Returlogistikken er kompliceret og renseprocessen omfattende. Sidst vi undersøgte det, kunne det ikke betale sig. Det var ganske vist i midten af firserne, og meget kan have ændret sig siden. Pointen er, at man er nødt til at undersøge det grundigt for at være sikker. Modsat Plastic Change ser vi det ikke som et mål i sig selv at begrænse emballagemængden. I vores optik er det meget vigtigt, at emballagen tjener sit formål med at beskytte fødevaren og at der er en klar plan for, hvordan den kan genanvendes efterfølgende. Hvad er vores bud på fremtiden så?
Forbedret bæredygtighed
Vi mærker meget tydeligt, at fødevare- og emballageproducenterne har et meget ensidigt fokus på materialeskift og velfunderede påstande om forbedret bæredygtighed. Ensidige mål om forbedret funktionalitet af emballagen - typisk for at give længere holdbarhed - viger for nye mål, om mindre CO2 aftryk. Bagved spøger producentansvaret og ikke mindst usikkerheden om, hvordan dette kan påvirke emballage-omkostningerne. Måske betyder det, at vi kommer til at se nye emballageløsninger, som bedre håndterer producentansvarets øgede omkostninger.
Hvorfor er begrænsning af emballagemængden ikke det vigtigste?
Den samlede miljøpåvirkning for fødevarernes emballage er meget lav og udgør kun 1-5% i den samlede gennemsnitlige miljøbelastning fra fødevarer. Dyrkning, processering og distribution udgør resten. Når fødevarerne er produceret, er målet derfor at sætte alt ind på, at de ikke ender som madspild. Det betyder ikke, at man skal overemballere, men at underemballere eller helt undvære emballagen er generelt en dårlig løs-ning. Igen er der det med forudsætningerne. Skal man spise salaten med det samme er det ikke nødvendigt at det er emballeret i plast, men hvad med spildet i forsyningskæden frem til forbrugerens køb? For slet ikke at tale om madspildet ude hos forbrugerne, hvis salaten skal gemmes et par dage?
Plastforbruget kommer til at vokse i fremtiden
Det tyder alle prognoser på og vi kommer ikke til at undvære emballagen, fordi plast er i ”bad standing”. Derfor er det vigtigt, at vi tænker over, hvordan det efterfølgende kan indgå effektivt i det cirkulære kredsløb. Danske fødevareproducenters afsætning er i høj grad international. Derfor skal emballagen ikke kun virke i et velfriseret dansk affaldssystem, men tilpasses til hvor varerne nu sendes hen eller produceres. Det gør det ikke mindre kompliceret, men er et forhold man må forholde sig til. Monomaterialer er en del af den løsning, fordi det sikrer en relativt nem genanvendelse og en brugbar kvalitet af den genanvendte plast. Vi skal i Danmark, i de kommende år, øge vores dokumenterede genanvendelsesprocent fra ca. 20% til 55% eller mere. Det betyder, at den genanvendte plast kommer til at trække det store læs – også for fødevareemballagen. Det kan ikke være anderledes, og det efterlader problemstillinger omkring fødevarekontakt, og som bekendt er det ikke helt nemt, når oprindelsen er ukendt. Det problem er delvist løst for PET og det kan også løses for andre plasttyper.
Hvad så med bioplast eller bionedbrydelig plast?
Vores fornemmelse er, at interessen for de løsninger er aftagende. Det er udmærket af flere årsager: Biobaseret plast kan højest dække ca. 10% af plastforbruget globalt. Så selvom plast fremstillet af bioressourcer optager 2-5 kg CO2 pr. kg plast, så er der ikke nok global kapacitet. Husk også, at den globale arealudnyttelse samtidigt øges og sætter naturen under et yderligere pres. Ønsker vi helt at gøre os uafhængig af fossilt plast, så skal den plast, der til rådighed, genvindes 6-7 gange. Derfor er der ingen vej uden om en bedre genanvendelse af vores plastaffald.
Den bionedbrydelige plast er måske en undskyldning for at smide brugt emballage i naturen. Det ville jo kunne løse mange af de problemer som skyldes vores dårlige vaner, der plastforurener miljøet. Vi ser det dog mere som en form for symptombehandling. Plast skal slet ikke ende i naturen, men derimod i et effektivt genanvendelsessystem. Her har den bionedbrydelige plast en kæmpe ulempe. Den kan endnu ikke genanvendes, og det sætter den tæt på skakmat.
Verden over arbejdes der intensivt på at udvikle fiberemballager
De kan blive et reelt alternativ til nyvareplast. Teknologien er indledningsvis mere besværlig, men løsningerne er ved at være på plads. Både i forhold til barriereegenskaber, der tåler sammenligning med de bedste plastløsninger og i forhold til efterfølgende genanvendelse eller bionedbrydelighed (selv om fiberemballagen heller ikke skal ende i naturen). Fiberemballagen har den fordel, at den taler til følelserne, måske mest fordi den ikke er lavet af plast.
Tilbage hvor vi startede. Den genbrugte emballage og take-back systemer. Måske er det en god løsning på nogle områder. Det kræver bare, at man dokumenterer det, inden man beslutter sig.
Online nyhedsmagasin
Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her
ARKIVFOTO: Colourbox