Guide: Tre afgørende kameratyper til automatisering

Carsten Panch Isaksen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 02.

Guide: Tre afgørende kameratyper til automatisering

Når en virksomhed står over for en automatisering, er valget af teknologier afgørende. Seniorkonsulent ved Teknologisk Institut Carsten Panch Isaksen giver i denne MADE Tech Guide nogle råd til, hvordan man vælger det rigtige kamera til automatisering med robotter.


Der er mange forskellige teknologier at vælge i mellem, når det kommer til automatisering med robotter. Men et af de afgørende valg, er valget af kameratype.

Hvilke "øjne" ser bedst?

- Gevinsterne ved at udstyre robotter med kameraer er nemlig mange og i den grad altafgørende, lyder det fra seniorkonsulent ved Teknologisk Institut Carsten Panch Isaksen.

- Det vigtigste, når man skal vælge den rigtige kamerateknologi til sin løsning, er at kigge på de emner, som man skal håndtere. Og er der en stor variation i emnerne, så er det også nødvendigt, at man tager det med i betragtning, så man ikke får valgt et kamera, der måske kun kan anvendes til en lille del af emnerne, fortæller han.

At finde de rigtige ”øjne” til ens produktion eller proces er en vigtig men svær opgave.

Derfor giver seniorkonsulent Carsten Panch Isaksen her en guide til de tre mest almindelige kameratyper, man kan bruge inden for automatisering med robotter.

Smartkameraer

-

Når man taler om smartkameraer, der skal bruges til automatisering, findes der to typer, som man kan anvende: 2D-smartkameraer og 3D-smartkameraer.

Ifølge Carsten Panch Isaksen er fordelene ved disse smartkameraer, at de er prisbillige og forholdsvis nemme for en operatør at sætte op og indstille.

- Et smartkamera er altså fordelagtigt i situationer, hvor man har brug for håndtering af simple emner, fortæller han og tilføjer:

- Ulemperne ved smartkameraerne er derimod, at de har en begrænset funktionalitet. Det vil sige, at de kun kan udføre de mest almindelige opgaver. Men hvis man skal lave nogle lidt mere avancerede opgaver, eller man skal håndtere meget komplicerede emner, så er det ikke smartkameraerne, man skal gå til.

2D-kameraer

-

Har man til gengæld brug for kameraer, som man med fordel kan bruge i situationer, hvor man gerne vil lave en lidt mere avancerede håndtering ved hjælp af sin robot, og hvor der også indgår et element af kvalitetskontrol, så er 2D-kameraer et bedre valg, ifølge seniorkonsulenten ved Teknologisk Institut.

-  Fordelene ved et 2D-kamera er, at de kan fås i markant højere opløsning end et 2D smart kamera, og man derfor kan opnå en høj opløsning på de emner, som man kigger på. Og ved hjælp af nogle specielle teknikker, kan man også opnå en 3D-information ud fra et enkelt 2D-kamera. Men det kræver, at de programmeres op af en ekspert, fortæller Carsten Panch Isaksen.

3D-kameraer

-

3D-kameraer giver god mening at bruge i situationer, hvor man har emner, der er meget komplekse.

- Fordelen ved at bruge et 3D-kamera er, at man opnår en meget højere nøjagtighed for, hvad det er, man skal plukke. 3D-kameraerne kan have en rigtig høj opløsning og kan give nogle utrolig tætte punktskyer, som gør, at man kan arbejde med dem, selvom det er meget små emner, som man kigger på, fortæller Carsten Panch Isaksen og fortsætter: 

- Ulempen ved et 3D-kamera er, at anskaffelsesomkostningen alene er relativt høj, hvis ens opgave kræver den bedste opløsning. Dog findes der også 3D-kameraer med lavere opløsning, der fås i tilsvarende lavere prisklasser.
 

Har du brug for uvildig rådgivning eller specialistviden om enten ovenstående eller mere avancerede kameratyper til brug ved automatisering? Så kan Teknologisk Institut hjælpe – både med vision-ekspertise og erfaring med at sammensætte den rigtige kombination af komponenter til den konkrete automationsopgave.

Ring til seniorkonsulent Carsten Panch Isaksen på 72 20 18 02 eller skriv til ham på capi@teknologisk.dk.

Ovenstående video og artikel er udarbejdet i forbindelse MADE Open Lab. Du kan her læse mere om mulighederne i MADE. Teknologisk Institut er en del af MADE.