Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Vision til robotter og kvalitetskontrol

Jacob  Kortbek

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 52.

-

Vision til robotter og kvalitetskontrol

Gevinsterne er mange, når din produktion eller proces får "øjne", som aldrig bliver trætte og ufokuserede. Dog kræver det ofte specialviden, når visionsystemer skal hjælpe med at styre en robot, eller hvis den manuelle, visuelle inspektion eller kvalitetskontrol skal erstattes af kameraer, algoritmer og kunstig intelligens.

Den viden kan Teknologisk Institut tilbyde dig. Vi arbejder produktionsnært og udvikler komplette løsninger med en kombineret ekspertviden inden for robot- og visionteknologi. Vi er også specialister i anvendelsen af kunstig intelligens, som gør os i stand til at identificere, lokalisere og klassificere objekter eller fejl, som ellers ville kræve menneskelig involvering.

Potentialet er stort inden for en bred vifte af applikationer. Vores fokusområde er inden for industriel produktion og kvalitetssikring, men vi anvender også vores ekspertviden i kombination med droner og inden for områder som for eksempel landbrug og automatiseret affaldssortering - og i det hele taget områder, hvor der er behov for en mere automatiseret inspektion, monitorering eller materialeanalyse.

Vi har viden om kamerateknologi, hvad enten det er termografiske, hyperspektrale, 2D- eller 3D-kameraer, samt erfaring med at sammensætte den rigtige kombination af komponenter til den konkrete opgave.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Visiontjek: Vi har flere muligheder for effektivt at hjælpe din virksomhed videre med automatiseret kvalitetskontrol, robotvision eller andre udfordringer, hvor der kræves visionekspertise. Læs mere her.
  • Implementering af visionløsninger: Vi kan udvikle og levere skræddersyede visionløsninger til din produktion. Både til industriel kvalitetskontrol, hvor vi sammensætter kameraer, lys, og de rigtige algoritmer. Vi kan også levere løsninger på visionbaseret emnehåndtering, hvor vi eksempelvis finder emner i 2D eller 3D og håndterer dem med en robotløsning.
  • Rådgivningsforløb: Bliv styrket på at træffe de rigtige beslutninger ved at trække på vores konsulenters ekspertise og erfaringer. Vi kan deltage i workshops eller indgå i længerevarende samarbejde, hvor der ydes uvildig rådgivning i konkrete projekter eller som en del af strategiske forløb.
  • Udviklingspartner: Brug Teknologisk Institut og vores uvildige konsulenter som betroet udviklingspartner. Gør brug af vores ekspertviden til at udvikle dit næste højteknologiske produkt. Enten som kontraktforskning/-udvikling eller som partner i et nationalt eller internationalt F&U-projekt.

Teknologisk Institut er desuden en del af et eksklusivt partnerprogram fra verdens førende maskinvisionudvikler. Så skal du fokusere og stille skarpt på en visionløsning, er Teknologisk Institut et godt sted at starte.