Hvad er det nye sort?

Frederik R Steenstrup

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 57.

Hvad er det nye sort?

Farvestoffet carbon black (også kendt som kønrøg) gør det vanskeligt at sortere plastaffald med nærinfrarød spektroskopi og af den grund overvejer flere af vores kunder alternative mulighederBilledet viser et par oksebøffer, der ligger på en sortfarvet plastbakke. Billedet er brugt til en artikel i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 1-22

Klare folier har den fordel at man kan inspicere produktet uden at bryde emballagen, men i visse tilfælde ødelægges produktet af den lyspåvirkning, og så er der behov for en emballage der ikke bare er uklar, men decideret skærmer. Mange fødevarer og visse typer medicin falder ind under denne kategori, og emballeres derfor i lystætte emballager. 

kke-indfarvet plast spreder lys, men blokerer ikke nødvendigvis for de nedbrydende fotoner, og derfor tilsættes ofte pigmenter til plasten, hvilket samtidig har den fordel, at emballagen kan gives en logofarve. 

Indfarvet plast er til gengæld vanskeligere at genanvende, fordi de mange forskellige pigmenter skal overdøves for at få et produkt med ensartet udseende. Af samme grund anbefaler Plastindustriens designguide1 ingen eller evt. lyse farver. Sort plast indfarvet med carbon black er meget vanskeligt at genanvende, fordi denne type farvestof saboterer automatiske sortering; det sorte pigment skærmer nemlig ikke kun synligt lys, men også nærinfrarøde signaler som er den teknologi de fleste industrielle sorteringsanlæg er baseret på. 

Billedet viser et elektromagnetisk spektrum fra ultraviolet (uv) til infrarød (ir). Billedet er brugt i en artikel i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 1-22

Emballager kan også gøres lystætte med andre pigmenttyper end carbon black, men så skal der tilsættes større mængder for at opnå samme skærmende effekt. Plast og Emballage dokumenterer på rutinebasis, hvorvidt en konkret emballage skærmer tilstrækkeligt. Eksempelvis opstiller USP, den amerikanske pharmacoupé det krav, at lystransmissionen ikke må være mere end 10% i intervallet 290-450 nm. Undersøgelsen indebærer en bestemmelse af transmittansen som funktion af bølgelængde vha. et spektrofotometer, se diagrammet i figur 1.

Billedet viser hvordan et spektrofotometer måler transmittans igennem en reference (tom) og en prøve (farvet plast eller en opløsning). Billedet er  brugt i en artikel i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 1-22 
Figur 1: Instrumentet måler transmittans igennem en reference (tom) og en prøve (farvet plast eller en opløsning)

Skal plasten være sort, kan jern-oxid anvendes som et alternativ, der ikke saboterer den automatiske plast sortering. Dette pigment er registre-ret under CI 77499 og har E 172, hvilket betyder, at det kan bruges som farvestof i fødevareemballager markedsført i Europa.

Farvepigmenter tilsættes som regel i form af en masterbatch, der er en koncentreret blanding af plasten og pigmenterne. Fordi alternative farvepigmenter ikke skærmer lige så godt, er en højere andel masterbatch nødvendig hvis samme dækkeevne skal opnås. Et højt masterbatch-indhold har vist sig i visse tilfælde at give anledning til forøget afsmitning, hvilket kan være et problem for fødevarekontaktmaterialer. 

Vi konkluderer, at Ufarvet er det nye Sort. Er der et behov for en sort/mørk emballage, findes der alternativer til carbon black. Plast og Emballage på Teknologisk Institut sætter en ære i at assistere dansk industri med at håndtere de udfordringer der er forbundet med at omstille til mere bæredygtige emballager.