Hvorfor får fødevareindustrien brug for genanvendelig papiremballage med gode barriereegenskaber?

Emballage vil forblive en konstant kilde til affald. Uden handling vil EU, inden 2030, se en yderligere stigning på 46% i plastemballageaffald. For at håndtere dette problem, foreslog Europa-Kommissionen i efteråret 2022 nye regler for at sætte skub i genanvendelse og genbrug af emballage¹.

Målet er ambitiøst idet Kommissionen foreslog at gøre al emballage genanvendeligt i 2030. For emballagematerialer, der især er fremstillet af genbrugsplast, er reglerne endnu mere presserende².

Disse materialer er, allerede efter 11. juli 2023, ikke længere tilladt på det europæiske marked, medmindre de, i det mindste indtil videre, er fremstillet af mekanisk genanvendt Polyethylenterephthalat (PET).
Med hensyn til støbte emballager, som fx yoghurtbægere, betyder de nye regler, at udbredte plastemballager til fødevarer, der helt eller delvist er fremstillet af polypropylen, polyethylen og især polystyren, måske simpelthen bliver utilgængelige i 2030. Men nu udgør de stadig en meget stor andel af markedet for fødevareemballage. Spørgsmålet er, om der findes alternative materialer, der kan overholde de nye regler?

Det umiddelbare svar er naturligvis kun at bruge mekanisk genanvendt PET. Dette er faktisk den rigtige og ligetil ting at gøre på grund af både produktionsteknologiens store parat-hedsniveau og et lavere CO2-aftryk. Desværre er virkeligheden, at produktionsmængden af mekanisk genan-vendt PET, på trods af plastindustriens store indsats, fortsat er for lav. 
McKinsey & Company beregner, at hvis hvert varemærke ejer med offentlige forpligtelser til genbrugsindhold opfyldte deres egne mål, ville efterspørgslen efter genanvendt PET i 2030 være tre gange større end det tilgængelige udbud³.  

Derfor er papirbaserede fødevareemballager med barrierebelægninger et godt supplement og et alternativ til genanvendt plast. Dette er dog naturligvis ud fra den forståelse, at emballagen kan genanvendes som papir og at barriereegenskaberne af det belagte papir er tilstrækkelige til at beskytte fødevaren, sikre fødevarens sikkerhed og den nødvendige holdbarhed. Det er meget udfordrende og noget modstridende krav, da papir skal udgøre mindst 85% af den samlede emballagevægt. Det betyder, at barrierebelægningen skal være meget tynd og ikke må indeholde plast. Samtidigt skal barriererne for gennemtrængning af ilt, fugt, olie og fedtstoffer være som for plastemballager!

Teknologisk Institut, Plast og Emballage, har i tæt samarbejde med industrielle partnere for nylig udviklet, pilotfremstillet og afprøvet en fuld funktionel prototype af en støbt papiremballage til mejeriprodukter, fx yoghurt, cremefraiche, skyr og lign. Bægret består af mindst 88% cellulosefibre og den udviklede barrierebelægning indeholder ikke plast. Desuden bekræftede laboratorieforsøgene, at det er genanvendeligt som papir, biologisk nedbrydeligt i naturmiljø og sikkert at bruge i kontakt med mejeriprodukter. Bægrets fugtbarriereegenskaber svarer til kommercielle emballager, mens iltbarrieren endda er bedre. 

Vi beviste, at genanvendelig papirbaseret plastfri bægre til mejeriprodukter er en mulighed. Men dets kommercialisering kræver opskalering af flere udviklede produktionsteknologier og materialer. Vi ser frem til at samarbejde med producenter af støbt papir, som vil være i stand til og villige til at foretage de nødvendige omstillinger i deres produktion og sætte emballagen på markedet.
 

^{1) 30.11.2022. Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on packaging and packaging waste, amending Regulation (EU) 2019/1020 and Directive (EU) 2019/904, and repealing Directive 94/62/EC.
2) COMMISION REGULATION (EU) 2022/1616 of 15 September 2022 on recycled plastic materials and articles intended to come into contact with foods, and repealing Regulation (EC) No 282/2008.
3) Packaging Europe, 7 September 2023, https://packagingeurope.com/news/mckinsey-on-the-keys-to-tackling-rpet-shortages/10283.article.}