Installatørguide: Sådan mindsker du risikoen for Legionella

Leon Steen Buhl

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 68.

Installatørguide til at undgå Legionella

Installatørguide: Sådan mindsker du risikoen for Legionella

Legionella og legionærsyge har været meget omtalt – både i Danmark og i udlandet. Det skyldes bl.a. et stigende antal sygdomstilfælde forårsaget af Legionella. I Danmark har Statens Seruminstitut inden for de seneste år konstateret et stigende antal tilfælde af legionærsyge. Som installatør er der en række ting, du kan gøre for at mindske risikoen for Legionella i brugsvandsinstallationer.

I Bygningsreglementet BR18 er Legionellaproblematikken angivet med flere funktionskrav til brugsvandsinstallationer. Mulige løsninger, der underbygger disse krav, er bl.a. belyst i den nyreviderede Rørcenteranvisning 017, hvor et helt nyt afsnit også omhandler risikovurdering.

Hvad siger Bygningsreglementet?

BR18 § 405
Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så:

1) de kan fungere uden risiko for personers sundhed som følge af bakterievækst, herunder legionella i vandet.

BR18 § 416
Vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer. Kravet vedrører alle materialer, der indgår i installationen, f.eks. rør, armaturer og pakninger.

BR18 § 419
Stk. 5. Ubenyttede installationer skal afmonteres den del af installationen, som er i brug for at forhindre bakterievækst mv. Afmonteringen skal ske umiddelbart ved afgrening fra den del af installationen, som er i brug.

Hvad betyder det for mig som installatør?

Som installatør er det dig, der udfører ny-installation og reparation af kundernes vandinstal­lationer, og det er derfor også dig, der i første omgang skal sikre, at der ikke sker en forurening af installationen med bakterier, inden den overdrages til brugeren. Denne problemstilling er bl.a. behandlet i det følgende, der er taget fra den nye Rørcenteranvisning 017, som omhandler legionella.

Hvad er god praksis i forbindelse med installation?

God praksis for at minimere risikoen for forurening under installation og idriftsættelse kan være:

  • at sikre, at brugsvandssystemet installeres således, at det minimerer potentialet for mikrobiel kolonisering og vækst
     
  • at det i forbindelse med udførelsen på pladsen sikres, at materialer, komponenter og rør opbevares således, at der ikke i forbindelse med opbevaringen kommer snavs o.l. ind i disse. Snavs o.l. kan være med til at fremme bakterievækst. Det er muligt at minimere mulighederne for indtrængning af snavs i installationen ved at sikre, at komponenter og rørledninger er passende beskyttet mod snavs o.l. inden installation. Dette kan bl.a. gøres ved, at alle komponenter og fittings opbevares i indpakningen fra fabrikanten, indtil de skal anvendes, og at rør er afproppede i enderne
     
  • at hvis der anvendes gevindrør, skal skærevæsken være godkendt og vandudskyllelig

     

  • at installationen inden ibrugtagning skal gennemskylles med koldt vand, så det er sikret, at der ikke er rester af fx køle/smøremidler og snavs i rørsystemet
     
  • at sikre, at installationen ifm. fx en trykprøve med vand ikke henstår ubenyttet efterfølgende. Hvis installationen ikke kan tages i brug lige efter trykprøven, bør det overvejes at udføre trykprøvninger med fx luft eller nitrogen
     
  • at sikre, at de værktøjer, der anvendes i forbindelse med arbejder på vandledninger, ikke er forurenet fra arbejder på tidligere installationer.

     

Hvad er kravene til temperaturerne i installationen?

Et varmtvandsforsyningsanlæg skal være indrettet således, at temperaturen i tilfælde af konstateret bakterievækst skal kunne hæves til 60 °C. Der er IKKE krav om, at anlægget skal køre konstant med denne temperatur, tværtimod, da dette giver problemer med tilkalkning.

Kravene er som nævnt ikke, at et anlæg skal køre med 60 °C. Det almindelige i dag er, at beholder og fremløbstemperatur har en temperatur på 55 °C.

I DS 439 er det angivet, at anlæg skal være indrettet således, at temperaturen overalt i installationen altid er over 50 °C i den samlede installation, dog ned til 45 °C ved spids­belastning. Det betyder i praksis, at anlægget kan køre med en beholdertemperatur på ca. 55 °C og en temperaturforskel i cirkulationskredsen på maks. 5 °C.

illustration der viser temperaturforhold, som de bør være i en større varmt-brugsvandsinstallation

Temperaturforhold, som de bør være i en større varmt-brugsvandsinstallation

Risikovurdering af større installationer - hvad er det?

Både i forbindelse med det nye drikkevandsdirektiv, der forventes at blive vedtaget senere i år, og i allerede eksisterende retningslinjer fra WHO er der vejledninger i, hvordan brugere af større installationer bør foretage en regelmæssig risikovurdering af deres installation. Det gælder især for installationer på institutioner og tilsvarende, hvor det må forventes, at der er svage beboere.

I den nye Rørcenteranvisning 017 er der indført et afsnit, der nærmere forklarer, hvordan den omtalte risikovurdering bør foregå. Det anbefales bl.a., at der etableres en gruppe af specialister inden for forskellige områder, som sammen forestår risikovurderingen. Her vil du som installatør og den, der kender til installationen og til driften af denne, kunne få en central placering.

Risikovurdering i forbindelse med daglig drift

I det følgende er der angivet en række indikationer, som man gennem den daglige drift bør være opmærksom på for at kunne forebygge eller reducere vækst af bakterier i brugsvands­systemerne.

  • Dårlig lugt, fx af svovlbrinte (rådne æg) specielt efter en weekend, ferier eller anlægs­arbejde, hvor der har været lavt vandforbrug.
     
  • Slimdannelse, der viser sig som belægninger i filtre, brusehoveder og rør, og som medfører en lille vandgennemstrømning.
     
  • Utætte lodninger i kobber og rødgods.
     
  • Misfarvet vand, der kan være tegn på korrosionsproblemer eventuelt forårsaget af sulfatreducerende bakterier (mikrobielt betinget korrosion). Korrosion kan på længere sigt resultere i omfattende gennemtæringer.
     
  • Nedsat varmetransmission på grund af bakteriebelægninger på varmefladerne, som kan være årsag til, at der ikke kan opretholdes en passende temperatur i varmtvandssystemet.
     
  • Baderelaterede hudgener, der viser sig ved rødme, kløe eller eksemlignende udslæt på kroppen i forbindelse med badning.

 

Ved driftsmæssige forhold, der giver mistanke om høje kimtal, der kan indikere gode vækstforhold for mikroorganismer, bør der udtages en vandprøve.

 

Vil du have det fulde overblik?

Hent Rørcenteranvisning 017