Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Kablet drone kan detektere sprækker i murværk og beton

Mathias  Flindt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 36 50.

Kablet drone kan detektere sprækker i murværk og beton


Med et setup, der er småt nok til at passe i bagagerummet i en lille bil, kan en droneløsning udviklet af Teknologisk Institut inspicere mure og beton.

Ved hjælp af kunstig intelligens har man trænet en computer til selv at detektere og estimere størrelsen af revner i beton.

Det fortæller Mathias Flindt, der er konsulent og droneekspert hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, og som blandt andre står bag teknologien.

- Dronen flyver automatisk i mønstre, der afdækker hele facaden. På sig har den monteret et kamera og et letvægtskabel, der dels fungerer som strømforsyning, men som også bruges til hurtig og stabil dataoverførsel, så man kan detektere revnerne ”live” nede fra jorden.

LÆS OGSÅHer er teknologien som giver droner ubegrænset flyvetid

-

Med kablet opnår man nogle fordele blandt andet i form af ubegrænset flyvetid, da dronen ikke længere er afhængig af batterilevetid. Derudover gør dataoverførelsen gennem kablet det muligt at lave procestunge databehandlinger på stedet, da behandlingen flyttes fra dronen til en basestation med stor regnekraft.

Ved at bruge kablede droner til at detektere revner i beton åbner man også for nogle nye muligheder ifølge Morten Holten Petersen, der er konsulent hos Teknologisk Instituts Center for Beton.

- Når vi via værktøjer som kunstig intelligens får muligheden for at identificere og kvantificere revner og andre defekter på baggrund af den indhentede data, så vil det betyde en markant effektivisering af og potentielt sparede udgifter til traditionelle besigtigelser og skadesregistrering, siger han.

-

- Anvendelsen af kablede droner åbner desuden muligheden for at foretage inspektion af større arealer på kortere tid samt utilgængelige konstruktionsdele, som ellers ville være dyre at tilgå. Men det er også en mere sikker fremgangsmåde sammenlignet med at bruge kraner, reb og lifts, tilføjer han.

Andre materialer som for eksempel maling og rensemidler vil også kunne påføres af dronen gennem en ekstern slange forsynet fra landjorden, fortæller Mathias Flindt.

- Det åbner for nogle helt nye anvendelsesområder som for eksempel maling af husmure, rengøring af solceller og vinduesvask, siger han.

Er du interesseret i at høre mere om droneteknologien og dens anvendelsesmuligheder? Så kontakt konsulent Mathias Flindt på 72 20 36 50 eller mfl@teknologisk.dk.

-