Køleteknik - Ydelser

Christian  Heerup

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 28.

Køleteknik 1 til underside.jpg

Køleteknik - Ydelser

Uanset om du arbejder med køleanlæg, aircondition, kølemidler, fjernkøling eller noget helt andet, kan behovet for at få rådgivning, vejledning og viden opstå. Skal dit eller din virksomheds køleanlæg testes, yder det ikke som forventet, eller ønsker du at opnå en større energibesparelse? Hos Teknologisk Institut kan du få hjælp til en lang række ydelser, som du kan læse mere om nedenunder.

Case - SOKI.jpg

Har du brug for en gennemgang af dit køleanlæg eller dokumentation for energibesparelsespotentialet?
Dit køleanlæg har fra tid til anden brug for at blive gennemgået for blandt andet at finde ud af, om der er opstået fejl i anlægget, om det yder som forventet, og om anlægget indeholder mulige energibesparelser. Gennemgangen af køleanlæg omfatter både serverrum, supermarkeder, ventilationskøleanlæg, proceskøleanlæg samt køle- og frostrum.

Kontakt os gerne hvis du har brug for en gennemgang af dit køleanlæg.

Få rådgivning om køleteknik
Området for køleteknik spænder meget bredt, og det er let at miste overblikket. Der findes mange typer af køleanlæg på markedet, der er standarder og lovgivning som skal overholdes, og den tekniske installation og vedligeholdelse er kompleks og kan være svær at sætte sig ind i.

I den forbindelse kan behovet for rådgivning opstå. På Teknologisk Institut har vi stor erfaring med køleteknik, og vi kan hjælpe dig med alt fra rådgivning om national og international lovgivning, dokumentation af udenlandske godkendelser, nye krav og standarder på området samt systemløsninger, fejlfinding, procesoptimering m.v. Du kan kontakte os via formularen i højre side, hvis du har brug for rådgivning.

Har du brug for en akkrediteret test af dit køleanlæg?
Der er mange fordele ved at få foretaget en akkrediteret test af blandt andet dit airconditionanlæg. Hvis du ønsker sikkerhed for, at dit køleanlæg overholder gældende standarder og lovgivning, og at den holder, hvad den lover, er det er god ide at få det testet af et akkrediteret og uafhængigt laboratorium. Testen kan blandt andet foregå på Teknologisk Institut, som er udstyret med avancerede testfaciliterer og kan teste alle typer af kølesystemer fra husholdningskøleskabe til chillers i MW størrelse.

Hjælp til udvikling af nye systemer og produkter
Hvis du som producent har fået en god idé til en ny type køleanlæg, som for eksempel anvender naturlige kølemidler og nye reguleringssystemer, er du nok bekendt med, at det kan være svært at føre ideen ud i virkeligheden. I Køle- og Varmepumpeteknik kan vi hjælpe dig i denne proces, og vi kan blandt andet hjælpe dig med at produktudvikle systemer, som er målrettet de nye produktkrav (herunder energikrav i bygningsreglementet og ecodesign direktivet) samt beregne CFD/FEM værdier på komponenter og processer.

Medlemsskab i KKO (Kølebranchens kvalitetssikringsordning)
KKO er kølebranchens kvalitetssikringsordning, og den omfatter både køletekniske installatører, og kunder som har købt eller ønsker at købe et køleanlæg. Som installatør og medlem af KKO har du mulighed for at tilbyde dine kunder en ekstra garanti ved at anvende KKOs bomærke, som er en garanti for, at du er ekspert i køleanlæg. Som installatør kan du gennem KKO blive en del af Danmarks mest professionalle netværk for erfarne og veluddannede professionelle, der alle arbejder med køleanlæg, og du får den bedste træning og uddannelse, som giver sikkerhed og tryghed for dine kunder. Det er Teknologisk Institut, som driver sekretariatet for KKO.

Læs mere om KKO her.

Tilbud om kurser for dig der er rådgiver eller installatør
Hold dig opdateret på de seneste nyheder, udvikliger, viden og krav inden for køleteknikområdet gennem et kursus. Kurserne har forskellige temaer, herunder kølemidler, CO2-køleanlæg, ammoniakkøleanlæg samt grundlæggende køleteknik m.m.. Kurserne henvender sig til installatører og rådgivere inden for det køletekniske område.

Find kurserne her.