Niels  Korsager

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 54.

-

Lean automation: Optimér dit produktionsflow og få maksimal værdi af dine robotinvesteringer

Få mere ud af dine produktionsprocesser ved at kombinere lean og automation – Teknologisk Institut hjælper dig med at sikre optimalt flow og et solidt grundlag for dine CAPEX-investeringer.


Mange virksomheder investerer i robotter og automatisering med et ønske om at øge kapaciteten og reducere omkostningerne. Men automatiserer man en uhensigtsmæssig proces, automatiserer man i virkeligheden blot spildet.

"Lean automation" er en metodisk tilgang, hvor vi forener det bedste fra to verdener: Lean-filosofiens fokus på at eliminere flaskehalse, spild og procesvariation – kombineret med automatisering og digitalisering, der løfter kapaciteten, produktiviteten og arbejdsmiljøet.

Målet er at skabe den optimale balance mellem menneske, maskine og data.

Det handler ikke om nødvendigvis at automatisere alt, men om at vælge det rette automationsniveau, så I opnår en stærk business case og hurtig tilbagebetalingstid.

Vores 5-fasede model for et lean automation-forløb

For at sikre en god proces med maksimal værdi og minimal investeringsrisiko arbejder vi efter en fast model fra potentialeanalyse til færdigt leverandørudbud:

Fase 1: Analyse

Formål: Identifikation af spild og optimeringspotentialer on-site.

Vi starter med at forstå jeres nuværende virkelighed. Vi kortlægger det faktiske tidsforbrug, identificerer flaskehalse og belyser fysisk belastende eller ensformige arbejdsprocesser.

Hovedaktiviteter: On-site observationer, dataindsamling og proceskortlægning.

Leverancer

  • Værdistrømsanalyse ("as is")
  • Produktivitetsanalyse
  • Samlet overblik over optimeringspotentialer

Fase 2: Automationsmuligheder og roadmap

Formål: Identifikation, prioritering og økonomisk validering.

Vi omsætter analysen til konkrete automatiseringsmuligheder. Disse prioriteres ud fra vurdering af værdi i forhold til implementeringsindsats og kompleksitet.

Hovedaktiviteter: Idégenerering, opstilling af overordnede automationskoncepter og udarbejdelse af business cases.

​Leverancer

  • Overblik over automatiseringsmuligheder
  • Skitserede automationskoncepter
  • Business case (tilbagebetalingstid)
  • Automation-roadmap

Fase 3: Fremtidigt procesflow og konceptudvikling

Formål: Design af det fremtidige produktionslayout og flow.

Vi designer fremtidens setup med balance mellem menneske, maskine og data. De valgte automationsløsninger indarbejdes i det samlede flow, og vi beregner nye cyklustider og kapacitetsforbedringer.

Hovedaktiviteter: Beregning af kapaciteter, visualisering af koncept, teknisk risikovurdering og udarbejdelse af samlet implementeringsplan.

Leverancer

  • Værdistrømsanalyse ("to be")
  • Visualisering af det fremtidige koncept
  • Detaljeret risikovurdering
  • Master-roadmap for udrulning

Fase 4: Proof of concept

Formål: Afklaring af tekniske risici i praksis.

For at undgå ubehagelige overraskelser hos eksterne leverandører tester og validerer vi kritiske delelementer i vores avancerede laboratorier og testfaciliteter. Det kan for eksempel dreje sig om vision-baseret kvalitetskontrol, emnehåndtering eller 3D-print af specialgribere.

Hovedaktiviteter: Opbygning af testopstillinger, prototypefremstilling samt gennemførelse og evaluering af test.

Leverancer

  • Fysisk og funktionel validering af nøgleteknologier
  • Datadokumentation for teknisk gennemførlighed

Fase 5: Kravspecifikation og udbud

Formål: Det rette anlæg til den rette pris.

Når konceptet og teknologien er valideret, hjælper vi med at oversætte forarbejdet til et professionelt udbudsmateriale. Det sikrer, at markedets integratorer og leverandører byder på et ensartet, gennemskueligt og sammenligneligt grundlag.

Hovedaktiviteter: Udarbejdelse af kravspecifikation og udbudsdokumenter samt scanning og identifikation af relevante leverandører.

Leverancer

  • Professionelt udbudsmateriale
  • Detaljeret kravspecifikation
  • Leverandøroversigt over kvalificerede integratorer

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?

Som Danmarks førende uvildige GTS-institut inden for robotteknologi sikrer Teknologisk Institut, at I træffer de rigtige valg – både teknisk og økonomisk – før I foretager store investeringer.

Overblik og potentialeafklaring

Vi afdækker flaskehalse og skjulte potentialer direkte på jeres produktionsgulv gennem struktureret proceskortlægning og værdistrømsanalyser.

Minimeret investeringsrisiko

Gennem tidlige business cases, teknologiafklaring og fysisk afprøvning (proof of concept) i vores avancerede robotfaciliteter fjerner vi de tekniske og økonomiske risici tidligt i forløbet.

Uvildig rådgivning

Vi sælger ikke robotter eller komponenter. Vi hjælper jer med at stille de rigtige krav, så I får den mest optimale løsning til den rette pris hos markedets leverandører.

En klar køreplan for implementering

Vi sikrer, at jeres automatisering udrulles i det rette tempo med udgangspunkt i et gennemtænkt, fremtidssikret procesflow.

Vil du have hjælp til at afdække automationspotentialet i din produktion? Kontakt Niels Korsager fra Teknologisk Institut for en uforpligtende dialog.