Lene Grønning
Lene Grønning er centerchef i Bæredygtig Idéudvikling og har mange års erfaring indenfor offentlig/privat samarbejde og partnerskaber. Hun har en baggrund i kommunikation og loyalitetsopbyggelse samt internationale samarbejder.
Lene har udviklet og skrevet flere regionale udviklingsplaner og strategier med fokus på bæredygtige byer og lokalsamfund. Hun bliver i mange sammenhænge brugt som rådgiver og facilitator for bæredygtig strategiudvikling til politiske beslutningsprocesser i forskellige lande, samt som ekspert, rådgiver og facilitator på regionale workshops med særlig kompetence indenfor Innovation og Verdensmål.
Derudover har Lene været udstationeret i Mellemøsten som direktør for Act NOW by Grundfos, der er et netværk for danske virksomheder med fokus på bæredygtighed og eksport. Lene har en stor kontaktflade i danske og internationale virksomheder og hendes erfaring kan anvendes til fælles forståelse i partnerskaber eller i samspillet mellem offentlige og private.
............................................................
Hvorfor er Teknologisk Institut den ideelle arbejdsplads for dig?
Jeg er inspireret af det kreative miljø og den høje viden man finder på Teknologisk Institut. Det giver en hurtig vej til nye løsninger på mange forskellige typer af opgaver.
Hvad er du særligt optaget af?
At idé bliver til handling, at handlingen er med til at ændre holdning, så vores kunder og kontakter altid har fokus på innovation og udvikling.
Hvad er du allerbedst til i dit job?
Kontakten med mange forskellige typer af virksomheder, organisationer og mennesker, der skal have løst mange meget forskellige typer af opgaver, hvor jeg kan involvere mine gode kollegaer og hele mit netværk.