Linak rykker robotter ind til deres medarbejdere som en tredje hånd

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Linak rykker robotter ind til deres medarbejdere som en tredje hånd


Hvis du stikker hovedet ned under det nærmeste hæve-sænke-skrivebord, vil du højst sandsynligt finde navnet Linak. Det er nemlig navnet på den sønderjyske producent og globale markedsleder af elektrisk lineær aktuatorteknologi, som f.eks. også bruges til senge på hospitaler verden over.

Linak har en ambition om at bevare sine arbejdspladser i Danmark. Derfor har det været nødvendigt for den familieejede virksomhed fra Als at automatisere så meget i produktionen som muligt.

Gennem ROBOTT-NET - et netværk af de ledende teknologiske serviceinstitutter inden for robotteknologi i Europa - har aktuatorproducenten med en såkaldt "voucher" fået hjælp fra Teknologisk Institut og spanske Tecnalia til at automatisere sin produktion med kollaborative robotter.

   LÆS OGSÅ: Sådan tænker du kollaborative robotter ind i din produktion​

-

- Linak er en produktionsvirksomhed, som har rigtig mange samleprocesser, og de har den udfordring, at det er svært at få automatiseret yderligere, uden at man kigger på, at robotter kan arbejde rigtig tæt sammen med operatører, siger faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

En stor del af Linaks produktion består af ordrer med lav volumen med en høj varians. Det er denne del af produktionen, som virksomheden har ønsket at automatisere. Derfor har de har gjort brug af en såkaldt 80/20-løsning, som betyder, at 80 procent af produktionen bliver automatiseret for 20 procent af den omkostning, det normalt koster at automatisere produktionen 100 procent.

- Så operatørerne gør de besværlige ting, mens robotterne gør de ting, der kan lade sig gøre, siger Michael Koch Larsen, der er produktionsingeniør hos Linak.

   LÆS OGSÅ: Hvordan kan Teknologisk Institut hjælpe?

-

Under projektet har den sønderjyske virksomhed fået øjnene op for, hvor stort virksomhedens potentiale er, for at robotter kan arbejde tæt sammen med deres menneskelige kolleger i produktionsprocessen.

- I en produktion, som den hos Linak, er der potentiale for at automatisere yderligere. Når vi kigger os omkring, kan vi se mange steder, hvor operatørerne kunne have fordel af at få en tredje hånd i form af en kollaborativ robot, siger Søren Peter Johansen.

Som en afslutning på voucher-projektet har man lavet en mock-up, der skal verificere de processer, som Linak vil automatisere.

- Den har givet os en øjenåbner for, at det potentiale, vi ser på Linak, er meget stort, afslutter Michael Koch Larsen.

Læs mere, om hvordan Teknologisk Institut kan hjælpe din virksomhed med at implementere kollaborative robotter

-