
Kemisk arbejdsmiljø i laboratorier - skab tryghed og effektivitet
Skab tryghed i laboratoriet ved at sikre det kemiske arbejdsmiljø
Teknologisk Institut hjælper virksomheder med at identificere og reducere risici i det kemiske arbejdsmiljø. Med vores ekspertise og state-of-the-art måleudstyr kan vi kortlægge potentielle farer, optimere arbejdsgange og sikre, at din virksomhed lever op til gældende lovkrav.
Med vores rådgivning kan du dokumentere overholdelse af lovkrav og sikre, at du følger regler fra Arbejdstilsynet. Vi giver konkrete anbefalinger til forbedringer, så dine medarbejdere kan arbejde sikkert og effektivt, så I kan skabe tryghed, øge produktiviteten og styrke virksomhedens omdømme.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
Kortlægning af kemiske risici i laboratoriet
Realtidsmålinger af partikler og gasser
Dokumentation til myndigheder og Arbejdstilsynet
Optimering af arbejdsprocesser og sikkerhedsrutiner
Rådgivning om værnemidler og ventilation
Langtidsmålinger af partikler eller gasser til identifikation af variationer fra dag til dag eller uge til uge
Skræddersyede løsninger til dit laboratorium
Ingen laboratorier er ens. Derfor udvikler vi løsninger, der matcher dine specifikke behov. Ved hjælp af vores avancerede måleudstyr kan vi identificere præcise forureningskilder og foreslå effektive forbedringstiltag som f.eks. optimeret ventilation, justering af arbejdsrutiner for at reducere eksponering, implementering af værnemidler tilpasset arbejdsprocesserne m.v.
Få detaljeret viden om forureningskilderne i laboratoriet og mulige forbedringstiltag
Med vores ekspertise og state-of-the-art måleudstyr kan vi give et detaljeret billede af det kemiske arbejdsmiljø i dit laboratorium. Vores eksperter analyserer måleresultaterne og kommer med konkrete anbefalinger til forbedringer. Det kan f.eks. være optimering af ventilation, justering af arbejdsrutiner eller anvisninger om brug af værnemidler. Vi hjælper også med at implementere løsningerne i praksis.
Vores mobile måleudstyr giver os mulighed for at foretage præcise realtidsmålinger direkte i dit laboratorium. Vi kan måle partikelmasse, black carbon, ultrafine partikler og en lang række gasser med høj tidsopløsning - helt ned til 1 sekund. Dette giver et unikt indblik i forureningskilderne og deres dynamik over tid.
Vi udfører også kontinuerlige målinger over længere perioder for at afdække variationer i luftkvaliteten. Dette giver et unikt indblik i, hvornår og hvordan forurening opstår under forskellige arbejdsprocesser. Ved at kortlægge forureningskilder præcist, klarlægges det hvornår der er behov for værnemidler og hvornår de kan undværes. Det giver både øget komfort og effektivitet for medarbejderne.
Vores avancerede realtidsmålinger giver kunderne en langt dybere forståelse af deres kemiske arbejdsmiljø. Vi kan præcist identificere problematiske processer og tidspunkter, så indsatsen kan målrettes effektivt. Det giver både øget sikkerhed og optimerede arbejdsgangeThomas Nørregaard Jensen, forretningsleder hos Teknologisk Institut
Vi tilbyder vi også traditionelle opsamlinger og analyser i vores akkrediterede laboratorier. Her kan vi foretage detaljerede kemiske analyser, herunder grundstofanalyse, VOC-screening og organisk/uorganisk analyse.
Case: Optimering af pulverhåndtering gav markant forbedring
En af vores kunder oplevede bekymring blandt medarbejdere omkring håndtering af aktive stoffer i pulverform. Teknologisk Institut gennemførte detaljerede realtidsmålinger af partikelkoncentrationen under forskellige arbejdsprocesser.
Målingerne viste store variationer i partikeludledningen afhængig af, hvordan pulveret blev hældt op. Ved at justere teknikken kunne udledningen reduceres markant. En erfaren medarbejder med den bedste teknik blev udpeget til at oplære kollegerne.
Resultatet var en reduktion i partikelkoncentrationen på 75% og langt større tryghed blandt medarbejderne. Samtidig kunne brugen af værnemidler begrænses til de kritiske faser af processen, hvilket øgede komforten blandt operatørerne.
Kontakt os
Er du klar til at forbedre sikkerheden i dit laboratorium? Kontakt Teknologisk Institut for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med at opnå et trygt og produktivt kemisk arbejdsmiljø.