Måleusikkerhedsanalyse sikrer politiet optimal udnyttelse af akseltrykvægte

Henrik  Kjeldsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 09.

Hjul på en lastbil, der kører over en akseltrykvægt

Måleusikkerhedsanalyse sikrer politiet optimal udnyttelse af akseltrykvægte

Teknologisk Institut har efter grundig test og analyse af nye vægte, optimeret og sikret kontrolvejninger af højeste kvalitet og mindst mulig usikkerhed i forbindelse med vejninger af lastbiler og andre køretøjer.
 

Færdselspolitiet håndhæver færdselsreglerne for køretøjer, der benyttes på færdselslovens område. En af de opgaver, færdselspolitiet har, er kontrolvejning af køretøjer. Vejning af køretøjer skal sikre at vægtgrænser overholdes, så køretøjer ikke udgør en risiko, når de færdes på vejene. Det skal også sørge for, at f.eks. lastbiler ikke overbelaster veje og broer med for tung last. Det er vigtigt, at der anvendes vægte, der er i stand at veje så nøjagtigt som overhovedet muligt, men også at vejesystemet er kvalificeret, bl.a. fordi vejeresultatet afgør, om fører/ejer skal have en bøde.

Overbelastede køretøjer medfører øget vejslid, unødigt slid på væsentlige dele af køretøjet med fare for sammenbrud, og påvirkning af styre- og bremseegenskaber. En øget belastning kan således øge køretøjets standselængde. - Henrik Kjeldsen, Teknologisk Institut

I samspil med forsvaret og det danske færdselspoliti har Teknologisk Institut undersøgt og testet usikkerheden på akseltrykvægte, der bliver brugt til at måle overlæs/overbelastning af lastbiler og andre køretøjer. Akseltrykvægte måler, som det også ligger i ordet, køretøjers akseltryk. Når alle akslerne på køretøjet er vejet, kan totalvægten bestemmes. Traditionelt anvendes brovægte til at bestemme totalvægten ved en samlet vejning. Forskellen ved at anvende akseltrykvægte i stedet er, at man vejer enkeltaksler og derefter bestemmer totalvægten ved at lægge alle akseltrykvejningerne sammen. De primære fordele er, at akseltrykvægte er væsentligt mindre – og billigere – end brovægte, og at det er muligt at anvende kortere vejepladser.

Hvad var problemstillingen?

Teknologisk Institut blev kontaktet med henblik på at hjælpe med at kvalificere vejesystemerne. Det er væsentligt, at der anvendes en kalibreret vægt, der er i stand til at veje så nøjagtigt som muligt. Men vigtigheden handler ikke kun om at vægtens visning. Usikkerheden på vejning skal også beregnes, så de fradrag, der er på akseltrykvægtene, kan bestemmes. De er nemlig med til at afgøre, om føreren/ejeren skal have en bøde.

Politiet benytter en beregningsmodel, der fastsætter bødeniveauet for overbelastningen i forhold til køretøjets tilladte vægt. Modellen tager højde få måleusikkerheden ved hjælp af såkaldte fradrag. Derfor er det nødvendigt at foretage en måleusikkerhedsanalyse. - Henrik Kjeldsen, Teknologisk Institut

Opgaven var således at bestemme, hvor nøjagtigt disse nye akseltrykvægte kan måle. I praksis foregik undersøgelsen ved at sammenligne vejning af køretøjer med brovægt med vejning med akseltrykvægt. Idet usikkerheden på vejninger med brovægt allerede var kendt, var det muligt at anvende brovægten til at vurdere akseltryksvægtenes målekvalitet.

Brovægten består af en platform, der enten er placeret i niveau med det omgivende vejareal eller nedsænket i en vejegrav. En brovægt er beregnet til vejning af alle køretøjstyper, herunder alt fra motorcykler over person- og varebiler – med og uden påhængskøretøj – til vogntog. Brovægten er derfor i sagens natur meget lang og oftest omkring 24 meter, så det er muligt at veje et helt vogntog på én gang. Denne type vægt måler meget nøjagtigt, men det er også en vægt, der kræver meget plads.

Akseltrykvægte er meget mindre end brovægte og kan derfor kun veje en del af et køretøj ad gangen. Bestemmelse af totalvægten med akseltrykvægt er derfor lidt mere kompliceret. For at validere den måletekniske analyse er der af den grund lavet et stort antal testvejninger. - Henrik Kjeldsen, Teknologisk Institut

De opnåede data fra testvejningerne blev herefter underkastet en måleteknisk analyse. Arbejdet mundede ud i usikkerhedsberegninger, som udførtes på baggrund af retningslinjerne i GUM (Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement fra BIPM). Vejeresultater af højeste kvalitet og mindst mulig usikkerhed er opnået ved at inddele køretøjer i forskellige kategorier.

Hvad var resultatet heraf / løsning?

Samlet har arbejdet givet politiet de bedste muligheder for at benytte akseltrykvægte i deres arbejde, således at de kan udføre kontrolvejninger af den højest mulige kvalitet og mindste mulige usikkerhed. Via testvejningerne og den efterfølgende analyse er vægtene blevet kvalificeret, og de fradrag, som politiet benytter i deres beregninger, er bestemt.

Den måletekniske analyse udført på baggrund af testvejningerne sikrer, at de fradrag, som anvendes i politiets beregninger, er fagligt begrundede og samtidigt giver optimale muligheder for anvendelse af vejeresultaterne til kontrol. - Henrik Kjeldsen, Teknologisk Institut