Når Danmark målene i affaldsrammedirektivet og emballagedirektivet?

Leder i magasinet Medlemsinformation, september 2023

Affaldsrammedirektivet er det centrale europæiske direktiv, der fastsætter rammerne for affaldshåndtering og affaldsforebyggelse i EU-landene. Direktivet sigter mod at fremme en bæredygtig ressourceforvaltning og reducere miljø- og sundhedsskadelige virkninger af affaldsgenerering og -behandling. En stor mundfuld. Kan Danmark nå i mål? 

Hovedpunkterne i affaldsrammedirektivet er:

1. Affaldsforebyggelse: Direktivet lægger vægt på affaldsforebyggelse som den øverste prioritet og medlems-landene skal træffe foranstaltninger for at reducere mængden af affald. 

2. Affaldshierarkiet: Direktivet introdu-cerer affaldshierarkiet, som er en række prioriteter, der skal følges for at håndtere affald på den mest mulig miljøvenlig måde (forebyggelse, genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse).

3. Genanvendelse og genbrug: Direktivet fastsætter mål for genanvendelse og genbrug af forskellige affaldstyper. Medlemsstaterne skal sikre, at visse typer affald, såsom papir, plast, metal og glas, genanvendes i høj grad.

4. Affaldsinfrastruktur: Medlems-landene etablerer passende affaldshåndteringsinfrastruktur, herunder indsamlingssystemer og faciliteter til behandling og bortskaffelse af affald.

5. Producentansvar: Affaldsrammedirektivet introducerer principperne om udvidet producentansvar. Hvad er Danmarks evne til at nå disse ambitiøse og ret omfattende mål? 

EU-Kommissionens vurdering
EU-Kommissionen vurderer i en netop offentliggjort ”Waste Early Warning Report” sandsynligheden for, at EU-landene opnår 2025-målene i henholdsvis affaldsrammedirektivet og i emballagedirektivet.

Målene er, at medlemslandene som minimum udnytter 55 % af det kommunale affald til genbrug og genan-vendelse. Herunder skal 65 % af alt emballageaffald genanvendes. Et ekstra krav er, at landene under emballagedirektivet i 2025 skal nå følgende materialespecifikke genanvendelsesmål: 75 % for papir og pap,    65 % for glas, 50 % for aluminium, 70 % for jern, 50 % for plast og 25 % for træ. Disse krav skærpes allerede i 2030, hvor plastfraktionen skal hæves til 55 % genbrug.

Overordnet kunne det tyde på, at størstedelen af medlemslandene ikke kommer i mål. For målsætningerne for 55 % genbrug og genanvendelse af kommunalt affald og 65 % genanvendelse kan EU-landene opdeles i tre grupper:

•    Ni medlemslande er godt på vej til at opfylde begge målsætninger - Belgien, Danmark, Italien, Luxembourg,
     Nederlandene, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.
•    Otte medlemslande risikerer ikke at opfylde 55 %-målet for kommunalt affald, men vil sandsynligvis opnå
     65 %-målet for emballageaffald - Estland, Finland, Frankrig, Irland, Letland, Portugal, Spanien og Sverige.
•   10 medlemslande risikerer ikke at opfylde nogen af målsætningerne inden 2025 - Bulgarien, Cypern,
     Grækenland, Kroatien, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn.

Emballagedirektivet
Når det kommer til de materialespecifikke mål under emballagedirektivet, ser det lidt anderledes ud for alle lande blandt andet Danmark. Her fremgår det, at Danmark sandsynligvis ikke når målene for plastemballager og jernholdigt metalemballage.

Som det fremgår, er prognosen for den fulde målopfyldelse beskedne ca. 30 %. Antageligt som en konsekvens af dette har Kommissionen en række anbefalinger til de lande, der ikke er i mål med emballagedirektivets mål – fx:
•    Løbende forbedringer af særskilt indsamling er fortsat afgørende for at forbedre genanvendelses- 
     resultaterne. Antagelsen er, at forbedringer af den særskilte indsamling bedst opnås ved en kombination af,
     at en stor andel af befolkningen bliver  omfattet af bekvemme særskilte indsamlingssystemer,
     anvendelse af returpantsystemer, indførelse af særskilte indsamlingsbeholdere på offentlige områder og i
     det hele taget bevidstgørelse.
•    De fleste medlemslande kæmper for at nå målet om plastemballage. Dette kan afhjælpes ved at forbedre
     særskilte indsamlingssystemer for plast og øge kapaciteten til sortering og behandling af plast.
•    En intensivering af indsatsen for at etablere genbrugssystemer for emballage vil give miljømæssige fordele
     og hjælpe medlemslandene med at opfylde EU’s mål.
•    Medlemslande, der klarer sig dårligere med hensyn til genanvendelse, har ofte uoverensstemmelser i
     emballagedataene. Dette tyder på, at mængden af emballage, der markedsføres, kan være under-
     rapporteret med det resultat, at statistikkerne er unøjagtige, og at producenterne måske lever op til
     det fulde, udvidede producentansvar.
•    Virkningen af forbedringer af affaldshåndteringspraksis og -infrastruktur kan være unøjagtig i de
     indberettede data som følge af anvendelsen af de nye beregningsregler, der er gældende fra  2020.
     Virkningen af de nye beregningsregler kan endnu ikke vurderes fuldt ud, men de data, som nogle
     medlemsstater har indberettet for 2020, tyder på en faldende effekt på nogle få procentpoint.

Genbrug og genvinding i Danmark
Med indsigt i Danmarks emballagebranche, så er disse konklusioner fra EU ikke overraskende, og forslagene til anbefalinger bærer præg af både snusfornuft, men også gamle travere, som har været kendt og indtænkt længe. De gamle mål var at indsamle til genbrug og genvinding, hvor de nye krav er at dokumentere reel genbrug og genvinding. Vi har allerede i de sidste par år set en række sager, hvor det har været mere end svært, at dokumentere, at de emballager, der indsamles til genvinding, faktisk bliver genvundet. Materialerne er solgt og videresolgt på udokumenterede måder, så sporbarhed og dermed retvisende statistik ikke er mulig. 

I Danmark er vi fuldt gang med at sætte affaldsbeholdere op ude hos forbrugerne. Det er jo en start, men systemet er slet ikke opsat til at bringe mange emballager videre til nyttiggørelse. Den efterfølgende indsats for at få udviklet nye genanvendelsesteknologier og få opbygget og implementeret store og dyre anlæg i milliardklassen halter, efter vores opfattelse, alvorligt. Vi får således kravene allerede i 2025, men har ikke adgang til de nødvendige anlæg og systemer. Hertil kommer, at nye materialeflows skal dokumenteres pålideligt. Det har vi historisk haft svært ved.  

Lægger vi ovenstående problemer sammen med den netop vedtagne forordning 2022/1616 om fødevare-kontakt til genvundne plastmaterialer og den kommende forordning om emballage og emballageaffald, så er der lagt op til store ændringer i emballagebranchen. 
 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her