Andreas Bjerre Lunkeit

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 53.

Photo by Nicolas Ruiz on Unsplash

Beredskab, der virker – når vandet svigter

Photo by Nicolas Ruiz on Unsplash

En spørgeskemaundersøgelse der undersøger, hvordan svigt i vandforsyning eller spildevandsforsyning kan påvirke vandafhængige virksomheder

Hvordan sikrer vi adgang til vand og håndtering af spildevand, når samfundet bliver sat på prøve? Teknologisk Institut undersøger, hvor beredskabet er sårbart, og hvordan nye teknologiske løsninger kan gøre samfundets kritiske funktioner mere robuste.

Hvad sker der, når vandforsyningen svigter, vandet bliver uegnet til brug, eller spildevandet ikke kan ledes væk? Konsekvenserne kan være alvorlige for både borgere, virksomheder og kritiske samfundsfunktioner som sundhedsvæsen, fødevareproduktion og energiforsyning.

I et kommende Teknologisk Udsyn undersøger Teknologisk Institut de centrale sårbarheder i vandberedskabet, konsekvenserne af forskellige krisescenarier og hvor der er behov for at styrke beredskabet.

Vi har brug for din virksomheds viden

Som led i projektet gennemfører vi en spørgeskemaundersøgelse blandt vandafhængige virksomheder, hvor svigt i vandforsyningen eller spildevandshåndteringen kan påvirke driften.

Vi spørger blandt andet til konsekvenserne af forsyningssvigt, eksisterende beredskab, afhængigheder af elektricitet og anden infrastruktur samt behovet for nye teknologiske løsninger. Vi håber, mange vil bidrage.

Fra sårbarheder til løsninger, der virker

Undersøgelsen skal ikke blot afdække problemer. Den skal også identificere konkrete behov og løsningsmodeller, der kan danne grundlag for udvikling og afprøvning af nye beredskabsteknologier.

Projektet inddrager blandt andet erfaringer fra Teknologisk Instituts arbejde med vandberedskab i Ukraine, hvor konkrete behov omsættes til udvikling og afprøvning af teknologiske løsninger. Ambitionen er at bidrage til et stærkere dansk beredskab og samtidig skabe muligheder for danske virksomheder som leverandører af nye løsninger.

Skriv til Andreas Bjerre Lunkeit hvis du er interesseret i vores rapport, når den er klar 👉
 

Resultaterne offentliggøres i et nyt Teknologisk Udsyn i januar 2027.