Nedrivningsklare bygninger er vigtig brik i cirkulær økonomi
Gamle bygninger gemmer på store mængder genanvendelige materialer. Optimering af nedrivningsprocessen sikrer materialekvaliteten.
Vi skal være bedre til at udnytte og genanvende byggematerialer fra eksisterende bygninger. Det er omdrejningspunktet for projektet ”Bygninger som ressourcebank”, som Teknologisk Institut gennemfører med støtte fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
– Danmarks eksisterende bygningsmasse skal betragtes som en ressourcebank med værdifulde materialer. Når vi river bygningsdele ned, bliver nedrivningsprocessen et produktionssted for en stor mængde genanvendelige materialer. Hvis vi skal have kvalitet i genanvendte materialer, skal vi også have kvalitet i nedrivninger, siger Katrine Hauge Smith, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
Fokus på nedrivning og dokumentation
”Bygninger som ressourcebank” fokuserer primært på nedrivnings- og renoveringsfasen i byggeriet, hvor bygningsmaterialer tages ned. Det er her, der er størst mulighed for at påvirke og dokumentere kvaliteten i materialerne. Ved hjælp af teknologiudvikling, dokumentation og uddannelse kan nogle af de centrale barrierer på området fjernes.
– Vi vil undersøge potentialet for teknologiudvikling i forbindelse med nedrivninger. Kan vi optimere kortlægning af bygninger, miljøsanering, sortering eller selve nedtagningen? Der er fortsat et stykke vej, inden vi ser en robot nedtage hele bygninger og bagefter sortere og genanvende materialerne, men vi skal have taget hul på udviklingen, fortæller Katrine Hauge Smith.
Svingende kvalitet i genanvendelsen
Kvalitet i genanvendelsen er fortsat en vigtig udfordring, der skal adresseres. Teknisk og miljømæssig kvalitet af vores affaldsressourcer er afgørende for, at der kan skabes tillid til de genanvendelige materialer. Kvaliteten kan sikres via End of Waste-kriterier, der afgør, hvornår affald bliver til en ressource, der kan anvendes i et byggemateriale. End of Waste-kriterierne er et centralt begreb fra lovgivningen, som endnu ikke har stor praktisk anvendelse i branchen, og derfor er det vigtigt at se på, hvordan disse kriterier kan komme i spil.
– For at genanvendelse bliver samfundsmæssigt fordelagtigt, skal der være en stabil levering af genanvendte materialer, og vi skal kunne stole på, at materialerne er rene og holdbare, siger Katrine Hauge Smith.
Nye teknologier er vejen frem
Teknologisk Institut holdt projektets første følgegruppemøde i maj måned, hvor aktører fra hele værdikæden mødte op. Mødet førte til gode diskussioner om, hvor de cirkulære nedrivninger er på vej hen. Det blev fastslået, at nye teknologier skal understøtte forsyningssikkerhed og dokumentation, og det er derfor vigtigt at se på markedskrav.
Branchen uddannes i ressourcekortlægning
På mødet var der desuden bred enighed om, at uddannelse er vigtigt, hvis cirkulær økonomi i byggeriet skal virke. Teknologisk Institut har derfor etableret et kursus, der opkvalificerer branchen til at blive ressourcekortlæggere. Det primære mål med uddannelsen er at skabe ensartede retningslinjer i byggebranchen.
– Vi kører et testforløb i efteråret 2019, hvor branchen kan få lov til at prøve og påvirke et uddannelsesforløb til ressourcekortlægger, slutter Katrine Hauge Smith.
Er du interesseret i at deltage i et uddannelsesforløb for ressourcekortlæggere, så kontakt Lise Molander.
Der er begrænset deltagerantal. Testforløbet er planlagt til den 11.og 12. november 2019.
Projektet er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Yderligere oplysninger
Forretningsleder Lise Lyngfelt Molander, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1661, mail: llmo@teknologisk.dk.
Læs mere på bedreinnovation.dk