Ny forsknings- og udviklingsstrategi sætter fokus på en styrket indsats på cirkularitet de kommende fire år

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Billedet viser tre pile lavet af grønne grene/beplantning i en cirkel på en baggrund af forskellige figurer som viser bl.a. ideeudvikling, forskning, genanvendelse, klimaaftryk og vedvarende energi. Billedet er et AdobeStock-foto brugt i P&E's medinfo

Ny forsknings- og udviklingsstrategi sætter fokus på en styrket indsats på cirkularitet de kommende fire år

Leder i magasinet Medlemsinformation, november 2024

Danske virksomheder står overfor betydelige udfordringer i form af geopolitisk usikkerhed, ressourceknaphed og stigende klima- og miljøkrav. For at bevare deres konkurrenceevne er det afgørende at accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi. Teknologisk Institut vil fra starten af 2025 lancere indsatsen "Cirkulære materialer" for at fremme denne omstilling ved at integrere teknologi og menneskelig adfærd. Dette initiativ er særligt relevant for den danske emballage- og plastindustri, der kan drage fordel af de nye teknologier, kompetencer og samarbejdsmodeller, der vil blive udviklet.

Teknologisk Institut har brugt en stor del af 2024 på at udvikle strategien for de næste de næste fire år gældende fra 2025 til 2028. Afsættet har været den nuværende aktivitet ”Bæredygtige Materialer”, hvor der primært har været fokus på materialeteknologien – herunder naturligt genanvendelse af plast og udvikling af nye fibermaterialer. Det arbejde vil naturligvis forsætte, men i næste periode bliver accelereret udviklingshastighed og samarbejde også vigtige elementer. 

Den nye aktivitet kalder vi ”Cirkulære materialer”. Hvad er så forskellen på bæredygtighed og cirkularitet? Bæredygtighed fokuserer på at reducere den samlede miljøpåvirkning gennem ansvarlige materialevalg og produktionsmetoder, mens cirkularitet søger at eliminere affald og holde materialer i brug så længe som muligt. Mens bæredygtighed ofte omfatter valg af miljøvenlige og etisk producerede materialer, vil cirkularitet typisk betone designprincipper, der muliggør nem adskillelse og genbrug. Ved at kombinere bæredygtighed og cirkularitet kan virksomheder og forbrugere opnå en betydelig reduktion i miljøpåvirkningen og fremme en mere ansvarlig anvendelse af vores ressourcer.

Visionen for ”Cirkulære Materialer” er at fremtidssikre danske virksomheders konkurrencekraft ved at placere dem i spidsen inden for cirkulære materialer, med acceleration og handling i centrum. Teknologien er en central drivkraft i den grønne omstilling, men dens succes afhænger af ændringer i adfærd hos både individer og virksomheder. Indsatsen vil udvikle nye forretningsmodeller og samarbejdsstrukturer, der styrker interaktionen mellem virksomheder, med fokus på materialers livscyklus: fra materialevalg og design til produktion, brug, genbrug og genanvendelse. Dette holistiske perspektiv er afgørende for at opnå økonomiske incitamenter og skalerbare løsninger.

Relevans for emballage- og plastindustrien

Indsatsen vil sætte fokus på en bred vifte af materialer såsom plast, metal, kompositter og emballage. For emballage- og plastindustrien er dette en unik mulighed for at deltage i udviklingen af nye materialer og teknologier, der kan reducere miljøbelastningen og forbedre genanvendelsesmulighederne. Ved at deltage i indsatsen kan industrien drage fordel af teknologiudvikling og vidensdeling, der kan tilpasses fra ét materiale til et andet, hvilket øger hastigheden af cirkularitet og skaber accelereret impact. Det er nødvendigt, for erkendelsen er, at omstillingen ikke går nær hurtigt nok i Danmark.

Indsatsen omfatter etableringen af fire nye faciliteter til udvikling og test af cirkulære materialer, udvikling af over 40 nye teknologier, og oprettelse af partnerskaber på tværs af brancher. Aktiviteterne inkluderer udvikling af bæredygtige emballagematerialer, teknologier til genanvendelse af plast, og metoder til design for disassembly (genanvendelse), og disse tiltag forventes at blive kommercielt tilgængelige og demonstrere nye samarbejdsformer, der kan føre til en bred værdiskabelse for danske virksomheder.

Udfordringer og potentialer

Kun 4% af Danmarks ressourcer cirkulerer, hvilket er under det globale gennemsnit. Indsatsen "Cirkulære Materialer" har potentiale til at øge denne andel, hvilket er kritisk for at imødekomme kommende EU-krav, såsom CSRD og CSDDD. For den danske emballage- og plastindustri betyder det at være på forkant med disse krav en mulighed for at øge markedsandele ved at udvikle cirkulære løsninger, der kan reducere CO2-udledninger og tilpasse sig nye markedskrav.

Indsatsen indebærer udvikling af nye samarbejdsmodeller, der understøtter værdiskabelse gennem teknologiimplementering. Dette er særlig relevant for plastindustrien, som kan drage fordel af vidensdeling og samarbejde på tværs af værdikæder. Teknologisk Institut vil facilitere workshops, temadage og netværks-arrangementer for at sprede viden om cirkulære materialer, teknologier og forretningsmodeller. Dette vil skabe et fundament for, at virksomheder kan navigere i, og tilpasse sig, den cirkulære økonomi.

Det er vores ambitiøse målsætning, at "Cirkulære Materialer" bliver en katalysator for den grønne omstilling i Danmark og vi tror også, at den har potentiale til at styrke den danske emballage- og plastindustris position i en global økonomi, der i stigende grad fokuserer på bæredygtighed og cirkularitet. Ved at investere i nye teknologier og samarbejdsmodeller kan industrien ikke kun opnå økonomiske fordele, men også bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Dette initiativ tilbyder danske virksomheder en unik chance for at blive ledende inden for cirkulære materialer, hvilket kan føre til øget konkurrenceevne, innovation og vækst på både nationalt og internationalt plan.
 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her


ARKIVFOTO: AdobeStock