Ny tænketank skal se nærmere på robotter og manglende hænder - 2022

Kurt  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 11.

Robot Tænketank

Ny tænketank skal se nærmere på robotter og manglende hænder - 2022

Pressemeddelelse publiceret den 21. april 2022.

Journalist og moderator Nynne Bjerre Christensen spørger to af Danmarks førende produktionsvirksomheder, en innovationsdirektør og en repræsentant for skoven af danske SMV'er, hvordan robotter kan være med til at løse manglen på hænder. Det sker til ROBOTBRAG 2022 den 5. maj i Odense.

ROBOTBRAG-tænketanken.

Det er navnet på en spritny tænketank, som for første gang samles den 5. maj til ROBOTBRAG 2022 hos Teknologisk Institut i Odense.

Her vil journalist og moderator Nynne Bjerre Christensen spørge to af Danmarks førende produktionsvirksomheder, en innovationsdirektør og en repræsentant for de mange danske små og mellemstore virksomheder, hvordan robotter kan være med til at løse manglen på hænder, hvordan vi kan gå nye, mere innovative veje med robotter, og hvordan deres vinderstrategi til indføring af robotter ser ud.

99.000 manglende håndsæt
Mange danske virksomheder mærker allerede i dag, at de har svært ved at tiltrække den tilstrækkelige arbejdskraft, og i 2030 vil der mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked ifølge Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Og da de eksisterende medarbejdere ikke bare kan løbe hurtigere og arbejde i længere tid, er der behov for at kunne arbejde smartere og automatisere flere arbejdsopgaver.

- Debatten om fremtidens manglende arbejdskraft og robotteknologi som den mulige løsning skal handle om mere end budgetter, og hvornår robotten er tilbagebetalt. De bedste løsninger kræver nemlig ofte, at man tør tænke og gøre nye ting, fortæller Kurt Nielsen, der er centerchef ved Teknologisk Institut, og fortsætter:

- Derfor har vi i dagens anledning samlet en ROBOTBRAG-tænketank, så vi sammen kan skabe indsigt, råd og løsninger for fremtiden.

ROBOTBRAG-tænketanken består af

  • John Christiansen, Head of R&D Automation hos The LEGO Group
  • Dorte Zacho Martinsen, stifter af SMV360°
  • Peder Nygaard, fabriksdirektør ved VOLA A/S
  • Anne-Lise Høg Lejre, direktør for Produktion & Innovation hos Teknologisk Institut

Opskriften på succesfuld indføring af robotter
Tidligere har forudsætningen for automation været kort tilbagebetalingstid, men en ny virkelighed med mangel på arbejdskraft presser danske virksomheder. Skal vi turde gå nye, mere innovative veje fremfor de sikre hyldevarer? Hvordan går man bedst til opgaven?

Det er nogle af de spørgsmål, som de fire medlemmer skal svare på. Men det bliver ikke bare snak.

- Vi kommer til at bryde med den klassiske form af en paneldebat, som ofte kan være inspirerende, men ikke altid konkret og handlingsorienteret. Derfor vil vi bede hvert tænketanksmedlem om at medbringe to strategiske, men alligevel konkrete råd eller idéer til at lykkes med robotteknologi. Dem vil vi folde ud undervejs og efterfølgende udgive til inspiration, siger Nynne Bjerre Christensen, som kommer til at svinge taktstokken på sessionen.

Nynne Bjerre Christensen

Journalist og moderator Nynne Bjerre Christensen.

Publikum – der får også anledning til at tage del i diskussionen og udvekslingen af idéer – kan efterfølgende gå på opdagelse i det nyeste inden for robotteknologi og droner, da tænketanken samles i anledning af ROBOTBRAG 2022 og DIRA Business.

Fremtidens teknologi og hænder
Torsdag den 5. maj 2022 klokken 9:30-16:30 kan virksomheder nemlig opleve nutidens og fremtidens produktions- og robotteknologi, og få inspiration til, hvor og hvordan de kan tages i brug, når Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) åbner dørene til ROBOTBRAG 2022.

Her vil deltagere blandt andre kunne møde Teknologisk Instituts uvildige specialister og rådgivere inden for industriel automation, mobile robotter, droneteknologi, cobot-teknologi, vision og sensorer, kunstig intelligens, robotsikkerhed og meget mere.

Der bliver altså god plads til både botter og besøgende, når der åbnes for Teknologisk Instituts tre robotinnovationshaller, DIRA Business' røde cirkustelt, et udendørsområde for mobile robotter og droner og – som noget nyt – mulighed for at deltage i ROBOTBRAG-tænketanken.

Se video om ROBOTBRAG

Du kan tilmelde dig ROBOTBRAG 2022 gratis her.

Pressekontakt

  • Kommunikationskonsulent Mette Rønn Outzen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1041, mail: metr@teknologisk.dk.