Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Øget bæredygtighed kommer ikke af sig selv

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Billedet viser tre rækker med stablede fibrebægre i forskellige farver, lys brun, mørkere brun og hvid

Øget bæredygtighed kommer ikke af sig selv

Leder i magasinet Medlemsinformation, februar 2020

Der er fokus på klimabevidsthed og øget bæredygtighed som aldrig før. Der afholdes mange skåltaler med opremsning af ambitiøse målsætninger – gerne 10-20 år ude i fremtiden - og bæredygtighed er blevet en reel og meget nærværende konkurrence-parameter, hvor man kan vinde eller tabe kundernes gunst. Det er dog vigtigt at minde om, at transformationen mod øget bæredygtighed ikke kommer af sig selv, men kræver en langvarig og målbevidst indsats for at vi kommer i mål.

Som nævnt mange gange før, spiller plast og emballage en stor rolle i dagsordenen – både i Danmark, men bestemt også på vores eksportmarkeder. Det kan med nogen ret hævdes, at klimadagsordenen blev til en plastdagsorden. Hvor det endnu ikke står helt klart, hvilke politiske instrumenter, der skal anvendes for at indfri vores klimaambitioner, er der udlagt detaljerede regler for producenternes emballageansvar. Emballage- og Emballageaffaldsdirektivet er blevet revideret og skal være endeligt indført i Danmark med udgangen af 2024.

I 2019 offentliggjorde Teknologisk Institut resultaterne fra projektet Bæredygtig bundlinje. Det handlede om at reducere miljøpåvirkningerne fra emballage og erstatning af plastik i virksomhedernes produkter og emballagetyper. Projektet opremsede 12 områder, hvor det er muligt at sætte ind. Løsningerne ligger ikke lige for og kræver omtanke, nytænkning og overvindelse af mange vanskeligheder. Belønningen kan potentielt være enorm. Næsten 12 mia. kr. efter vores noget forsimplede beregningsmetode. Miljøeffekten er tilsvarende enorm. Der kan spares emballagematerialer for ca. 355.000 tons/år svarende til en CO2 besparelse på ca. 643.000 tons/år. Tallene er senest i pressen blevet kædet sammen med øget internethandel og den ofte åbenbare overemballering i denne type af handel. Her ligger der med 100% sikkerhed også store besvarelser og venter på at blive indløst, men ret beset har vores analyse ikke noget med internethandel at gøre, men lad nu det ligge. Det nuværende emballagedirektiv fra 1994 med flere senere opgraderinger og danske bekendtgørelser sætter allerede rammer for, hvorledes virksomhederne skal sikre og dokumentere, at der anvendes et minimalt forbrug af emballage. At hævde at reglerne er ukendte, er nok at gå for langt, men et faktum er, at reglerne ikke i udpræget grad kontrolleres eller overholdes, og derfor ligger der store summer og venter. Problemet er nok, at det er besværligt, at det kræver en indsats og flytter fokus fra den primære del af forretningen for en typisk produktionsvirksomhed.

Kemisk genanvendelse (Chemcycling) af brugte emballager
Et andet eksempel er muligheden for kemisk genanvendelse (chemcycling) af brugte emballager. Det har en række asiatiske lande givet mulighed for gennem lovgivning og standarder, men endnu ikke indført i praksis. Det rummer store muligheder for især plastemballage, hvor man i stor udstrækning anvender laminater af forskellige plasttyper eller emballager af kombinationer af plast, papir/pap og metaller. Disse materialekomponenter kan ikke adskilles og genvinding på normal måde er umulig eller meget besværlig. Her giver chemcycling-teknologien mulighed for at materialekvaliteten fra genanvendte emballager kan sammenlignes med fx ny plast. Det genanvendte plastmateriale kan herefter, på helt normal vis, indgå i produktionen i et cirkulært kredsløb. Denne mulighed er implementeret i de asiatiske standarder, men fordi det var i modstrid med de europæiske mandaterede standarder, så har den internationale standardiseringsorganisation ISO kun omtalt denne teknologi i en teknisk rapport og ikke indført en standard på området. Det forlyder, at den europæiske standardiseringsorganisation CEN forhandler med Kommissionen om et mandat til nye standarder, som skal understøtte de nye reviderede direktiver. Sker det bør Danmark deltage aktivt i standardiseringsarbejdet og skaffe sig værdifuld indflydelse. Det skaber både indsigt og giver konkurrencefordele. Normalt er Danmark interesseret i forholdsvis stramme krav, fordi et grundlæggende højt vidensniveau og innovationsevne giver bedre forudsætninger for at efterleve nye, strengere krav. Er det for let kan vi kun konkurrere på pris, og den kamp taber vi. Igen kræver det en indsats og ikke mindst samarbejde.

Udvikling af genanvendelige plastfilm
Det sidste eksempel. Teknologisk Institut har sammen med en række partnere sat sig for at udvikle genanvendelige plastfilm til emballage. Dette projekt undersøgte og afprøvede om en coatet plastfilm fremstillet i samme plasttype (monoplast) kan erstatte lamineret plastfilm fremstillet i flere plast- og/eller papirtyper i eksisterende posepakkemaskiner og andre pakkemaskiner til fleksibel emballage. Genanvendelse af netop monoplast er langt nemmere end de traditionelle laminerede løsninger, hvor flere forskellige plasttyper giver mulighed for barriereforbedringer og svejsbarhed. Netop pakkemaskinerne er en stor udfordring. Passer nye plastløsninger ikke ind i det eksisterende produktionsudstyr løber omkostningerne løbsk. Vi har udviklet en løsning i 100% PET eller rPET, hvor genvundet plast fra brugte emballagefilm kan indgå i nye film. De fleste komponenter er allerede tilgængelige på markedet, men der skal udvikles et svejselag på en monoplastfilm (PET) før den genbrugelige monofilm kan svejses i almindelige pakkemaskiner. Det trin af udviklingsprocessen tager vi fat på at løse sammen med en række danske virksomheder i de kommende år. Det kræver en stor indsats fra alle parter, men løsningen kan indfri nogle af de ønsker om øget bæredygtighed markedet efterspørger.

Vi kunne fortsætte opremsningen. Der er nok at tage fat på, men det kræver en indsats.


Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her