Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Øl-drone kan genrejse dansk produktion af humle

Troels Oliver Vilms Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 83.

Humledrone

Øl-drone kan genrejse dansk produktion af humle

Projektet Humledrone arbejder på at automatisere dyrkning af humle til øl. En stor del af arbejdet foregår i dag manuelt i adskillige meters højde.  

Humle er uundværligt i bryggeprocessen af øl, men der er et stort, manuelt arbejde forbundet med at opbinde og høste rankevis af den slyngende urt. Humlen dyrkes på marker, hvor urten slynger sig på snore i op til seks meters højde.

Nu skal det danske droneprojekt Humledrone undersøge, hvordan droneteknologi kan hjælpe med at automatisere en dansk udviklet humleproduktion. 

- I projektet skal vi sammen med de andre partnere demonstrere, hvordan droner med nye typer af robotværktøjer kan anvendes i humleproduktionen inden for avlspleje og høst, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, der er programchef hos Teknologisk Institut.

Hejses op i lifte
Formålet med projektet er at finde frem til den nødvendige drone- og robotteknologi, som på længere sigt kan være med til at genrejse den danske produktion af de aromagivende klatreplanter hos det enkelte bryggeri og automatisere arbejdsprocesser i hele den globale humleproduktion.

Dyrket humle gror i adskillige meters højde op af snore, som er spændt op på stålwirer. I dag skal markarbejdere kravle op på stiger eller hejses op i lifte for at binde humlerankerne fast. I Humledrone skal man undersøge om en drone kan overtage det arbejde. Til høsten skal en anden drone i seks til otte meters højde klippe planterne, så de falder ned og i mere jordnær højde kan forarbejdes videre til at give øl dens karakteristiske bitre smag.

-

Genrejse dansk humle-produktion
Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Innovationsnetværket RoboCluster, Syddansk Universitet, Svendborgsund Bryghus, dronefirmaet Lorenz Technology og værktøjsmageren Produktionsteknik.

- Med projektet ser vi muligheder for nye, dronebaserede automatiseringsløsninger, som vil kunne være rentable for humleproducenter. De nye teknologier har potentiale til at genetablere en helt ny form for nichebaseret ølproduktion i Danmark og andre steder, hvor små bryggerier producerer øl med egne råvarer, siger netværksleder Christina E. Wanscher fra Innovationsnetværket RoboCluster, som har bevilget projektet.

Teknologisk Institut og RoboCluster fortæller om deres foreløbige erfaringer og giver deres vurdering af, hvilken rolle droner kan spille i en fremtidig, dansk ølproduktion på et gå-hjem-møde den 6. december 2018 på Odense Adelige Jomfrukloster.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på linket herunder

Læs mere om projektet Humledrone

Yderligere oplysninger
Programchef Troels Oliver Vilms Pedersen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2083, mail: tovp@teknologisk.dk