”Kaki-grøn” omstilling og avancerede emballageløsninger

Stanislav  Landa

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 54.

”Kaki-grøn” omstilling og avancerede emballageløsninger

Dansk samarbejde baner vejen for moderne ammunitionskasser

Danmark er med helt fremme, når det gælder udvikling og produktion af innovative løsninger til forsvarsindustrien. Et aktuelt samarbejde mellem den danske SMV PPD (PlastPackDefence) ApS og Teknologisk Institut, Plast og Emballage demonstrerer, hvordan højteknologisk udvikling og grøn omstilling går hånd i hånd – til gavn for både forsvar og miljø.

Fra idé til virkelighed: Letvægts-kasser i Polypropylen

Billedet viser en ammunitionskasse af grønt PP. OBS Billedet tilhører PPD og MÅ IKKE BRUGES af andre end Plast og Emballage. Billedet er bragt i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 2-2025

Traditionelt fremstilles ammunitionskasser til militært brug af stål eller træ. Selvom de er robuste, har de en betydelig vægt, hvilket øger både transportomkost-ninger og ressourceforbrug. PPD udvikler og producere nu avancerede, sprøjtestøbte ammunitionskasser i polypropylen (PP), som opfylder de strenge krav fra både det danske forsvar og NATO.

Før PPD investerer i de meget dyre produktions-værktøjer (forme), gennemfører Teknologisk Institut avancerede 3D-simuleringer af kasserne. Disse simuleringer forudsiger kassernes mekaniske adfærd under militære standardtests – fx stød, vibration, fald og kompression. På den måde sikres det, at designet lever op til alle krav, inden produktionen sættes i gang. Det minimerer risikoen for fejl og unødvendige udgifter, og sikrer et højt innovationsniveau.

Danmark som producent af moderne ammunitionskasser

Med dette samarbejde positionerer Danmark sig som producent af moderne, lette ammunitionskasser til både dansk forsvar og NATO’s styrker. Løsningen er ikke kun teknologisk avanceret; den har også stor betydning for forsyningssikkerheden og logistikken i militære operationer. En lettere emballage betyder lavere brændstofforbrug, optimeret logistik og øget rækkevidde for både køretøjer og fly.

Grøn omstilling i praksisBilledet viser en knælende soldat, som lader et maskingevær fra en ammunitionskasse. OBS Billedet tilhører PPD og MÅ IKKE BRUGES af andre end Plast og Emballage. Billedet er bragt i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 2-2025

De nye PP-kasser reducerer ikke blot vægten – de har også en markant lavere miljø- og CO2-belastning sammenlignet med traditionelle stålkasser. Dette er et konkret eksempel på, hvordan forsvarsindustrien kan bidrage til den grønne omstilling. Når man vælger lettere og mere miljøvenlige materialer, mindskes forbruget af fossile brændstoffer og emissionen af drivhusgasser betydeligt. Det er “kaki-grøn omstilling” i praksis – hvor miljø, innovation og forsvar går hånd i hånd.

Teknologisk Institut: Bindeled mellem forskning og industri

Teknologisk Institut, Plast og Emballage, bidrager med viden og metoder, der understøtter samarbejdet. Vi leverer 3D-simuleringer og materialetest, som hjælper PPD med at optimere designet og forberede produktionen. Gennem denne indsats er vi med til at styrke udviklingen af grøn og effektiv forsvarsteknologi i Danmark.
 

Billedet viser en 3D-computersimulering af, hvordan ammunitionskassen klarer en stablingstest.  OBS Billedet tilhører PPD og MÅ IKKE BRUGES af andre end Plast og Emballage. Billedet er bragt i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 2-2025
Billedet viser en 3D-computersimulering af, hvordan ammunitionskassen klarer en stablingstest. Farverne viser, hvor vægge og låg er mest belastede. Jo større belastning et område har, jo større er risikoen for, at kassen ikke består testen.

 

 

 

 

 

 

Alle billeder tilhører PPD ApS