På rutsjebanetur i eget mindset

13 deltagere på KEA og Teknologisk Instituts Mindset Accelerator fik i november 2017 helt nye perspektiver på, hvordan iværksætterdrømmene realiseres. Deltagerne på udviklingsforløbet Mindset Accelerator mødte op for at styrke deres konkrete produktidéer, men endte i stedet med selv at få en ny tilgang til entreprenørskab.

- Det har været grænseoverskridende at skulle inddrage andre i mine tanker. Men i det her forløb bliver man tvunget til det, fordi der sidder en masse mennesker, som gerne vil hjælpe en.

Sådan reflekterer designteknolog og teknisk beklædningsdesigner-studerende Søs Hviid Birkelund, der har deltaget i Mindset Accelerator. Et forløb, som Teknologisk Institut og Københavns Erhvervsakademi KEA kører som elite-program for KEAs studerende.
 
Gennem seks onsdage er hun, sammen med 12 andre særligt udvalgte studerende, blevet introduceret til at arbejde med idéer, med udgangspunkt i ’Jobs to be Done’-teorien, design thinking-modeller og andre entreprenørielle metoder og værktøjer. Men først og fremmest har Søs og hendes medstuderende været på rutsjebanetur i egne mindset og måske opnået et dybere kendskab til egne menneskelige ressourcer.

De 13 studerende arbejder med idéudvikling i prototypeværkstedet på Teknologisk Institut.

Målet er at styrke menneskers evne til at skabe reel værdi
- Mindset Acceleratoren handler dybest set om at turde handle på sine idéer, i stedet for at sidde derhjemme bag computeren og overtænke dem, fortæller Line Gram Frøkjær fra Teknologisk Institut, der har har stået i spidsen for undervisningen. 

- Vores mål er at styrke mennesker i at bruge innovation for at udfordre de problemer, vi oplever, så vi kan skabe et ’i morgen’, der er bedre end ’i dag’. Kun ved at blive i stand til at forstå, hvilke reelle problemer mennesker har, kan vi skabe løsninger, som er relevante, og som skaber værdi for andre, siger hun. 

- Vi giver de studerende en række kompetencer, der kan bruges til alt muligt. De får en masse værktøjer, så de kan forandre verden til det bedre på alle mulige planer, siger Line Gram Frøkjær. Både i iværksætterregi, men i særdeleshed også ude i virksomhederne. 

- Og det er der brug for, understreger hun.

Fuck up minutes
- Et af de konkrete værktøjer, som vi arbejder med, er at hylde de fejl, vi alle sammen laver, fortæller Line Gram Frøkjær. 

- Kun ved at lave fejl, bliver vi klogere på svaghederne i vores idéer, og det er vejen til at gøre dem endnu bedre, fortæller hun.

For at illustrere hvilken guldgrube af nye refleksioner og viden, der ligger i fejl, fik de studerende meget tidligt i forløbet muligheden for at fortælle hinanden om mere eller mindre pinlige fejltagelser gennem livet. 

Søs Hviid Birkelund delte blandt andet historien om, hvordan en gratis prøveperiode på en digital ydelse pludselig havde kostet hende en mindre formue, da hun havde glemt alt om at framelde den igen.  

- Generelt så jeg tidligere mine fejl som en refleksion af mig selv, fortæller hun. Det fik mig i høj grad til at søge efter perfektion, og jeg havde derfor svært ved at dele mit arbejde med andre, fortsætter designteknologien, der gennem acceleratoren har fået et mere nuanceret forhold til fejl. 

- Selvom jeg stadig foretrækker ikke at lave for mange fejl, har jeg det langt bedre med dem nu, og jeg ser værdien i den læring der er i at begå fejl. Hvis ikke man begår dem, er det fordi, man ikke har taget chancer eller udfordret sig selv nok. Så fejl er vigtige, understreger Søs Hviid Birkelund. 
- At være villig til at begå fejl giver mig mulighed for at ændre og forme min idé løbende og forhåbentlig nå et andet og bedre sted hen i sidste ende, konkluderer hun.
  
 

Ieva deler erfaring og læring fra et Fuck-up-minute.

Jeg får ikke noget nyt input, hvis ikke jeg deler mine idéer med andre
Selvom deltagerne inden acceleratorens start blev bedt om at medbringe konkrete idéer til produkter eller serviceydelser, har fokus primært været på deltagernes tilgang til at arbejde som entreprenører.

Søs Hviid Birkelund troppede op til forløbet med en gammel ambition om at skabe et bæredygtigt tøjmærke med udgangspunkt i 1930’ernes mode:

- Det giver rigtig god mening, at det ikke er så produktorienteret, og at man bare vil prøve at pushe et eller andet ud på et marked, som ikke nødvendigvis er der. Jeg kan godt forstå, at der er mange, der går nedenom og hjem, allerede inden de får vakt deres idé til live, fordi der ikke er et marked for det, siger hun. 

- Det er til gengæld ikke altid så let, som det måske lyder, fortæller Line Gram Frøkjær. - Det er en total menneskelig mekanisme, at man vil holde sig på tryg grund, i stedet for at konfrontere virkelighedens ukendthed, siger hun. 

- Jeg tror, vi alle sammen har en indre magnet, der forsøger at trække os tilbage til komfortzonen, men det er ikke der, vi rykker os eller bliver klogere på vores idéer, understreger hun. 

Hvis jeg kender problematikken allerede, er der jo ingen grund til at spørge
Et budskab de studerende både har kæmpet med at acceptere, men alligevel har taget til sig:

- Det er nemt at lytte til dem, som tapper ind i det, jeg selv tænker, men at lytte mere til det der går imod, hvad jeg havde tænkt, er straks sværere. Og særligt svært er det at bruge det til noget konstruktivt, fortæller Søs Hviid Birkelund. 

Omvendt har forløbet adskillige gange vist designteknologen, at det netop er her, hvor indsigter er fuldstændigt afgørende, hvis man vil opnå succes med sin idé.

- Hvis jeg kender til en bestemt problematik i forvejen, er der jo ingen grund til at have andre til at fortælle mig det, smiler hun. 
- At lytte mere til konstruktiv kritik har været med til at drive mit projekt i lidt andre retninger, end jeg selv havde tænkt. Jeg har det med at sidde med tingene oppe i hovedet og ikke lade dem komme videre. Men det har givet mig rigtig meget at få det italesat, fordi det er noget, jeg har været rigtig dårlig til.

- Jeg får ikke noget nyt input, hvis ikke jeg deler mine ideer med andre, slutter Søs Hviid Birkelund.

Søs Hviid Birkelund