Påhviler ansvaret for de brugte emballager alle eller ingen?

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

billedet viser forskellige typer af bruge emballager herunder flasker, dåser og plastflasker

Påhviler ansvaret for de brugte emballager alle eller ingen?

Leder i magasinet Medlemsinformation, april 2020

Det fleste kender vel situationen, hvor to parter skal dele ansvaret for en opgave. Den ene påtager sig 20% af ansvaret for opgavens gennemførelse. Den anden ligeså, og resultatet bliver, at 60% af opgaven bliver glemt. Er vi endt i samme situation omkring producentansvar for emballage?

EU har for længst besluttet, at medlemslandene skal indføre producentansvar på emballage og en række andre plastprodukter. I Danmark står vi fortsat overfor at finde en god løs-ning på dette, og løsningen må gerne understøtte, at der fremover designes og produceres, så det harmonerer med den cirkulære økonomi.

Lige for tiden bruger vi mange ressourcer på at finde ud af, hvordan vi skal forvalte bekæmpelsen af COVID-19 og derfor er det forståeligt, at det næsten virker som om, at alle har glemt, at vi skal have indført producentansvar for at brugte emballager skal genvindes. Målene fra EU - der blev vedtaget i maj 2018 - er ellers helt klare. Producentansvaret skal være fuldt implementeret senest 31. december 2024, hertil kommer, at vi skal have en voldsomt forøget genvinding af emballager på det danske marked.

Men hvem tager ansvaret?

I forhold til ansvaret findes der to meget forskellige aktører – myndighederne i form af kommunerne på den en side og industrien på den anden.

I mange år har myndighederne - i form af kommunerne eller fælles kommunale samarbejder - været ansvarlige for indsamling af affald og genvinding. Der er investeret milliarder af kroner i udstyr og anlæg til at håndtere vores affald. Pengene er kommet gennem afgifter direkte til borgerne, virksomhederne og grundejerne. Målt i volumen udgør brugte emballager langt over halvdelen af dette, men målt i vægt kun en mindre andel. Det er fortsat et åbent spørgsmål om, hvordan dette kommunale system og disse investeringer skal indgå i det fremtidige system til affaldshåndte-ring.

I Danmark har vi også eksempler på systemer til affaldshåndtering, hvor virksomhederne selv har påtaget sig ansvaret. Dansk Retursystem blev stiftet i 2000 som et aktiesel-skab med fire ejere. Samtidig blev det bestemt i pantbekendtgørelsen, at selskabet er non-profit. Det sikrer, at pantsystemet alene har som formål at få flest mulige tomme dåser og flasker genanvendt til nye dåser og flasker. Dansk Retursystem er dermed et eksempel på, at offentlige myndigheder og private virksomheder samarbejder om en opgave til gavn for samfundet. De centrale parter i det danske pant- og retursystem er repræsenteret i Dansk Retursystems bestyrelse. Det vil sige bryggerier og importører af pantbelagte drikkevarer samt handlende, der er forpligtet til at tage imod forbrugernes tomme flasker og dåser.

Dansk Retursystem, eller en lignende konstruktion, kunne derfor principielt være en relevant kandidat til at påtage sig producentansvaret, selv om de ikke ønsker at påtage sig flere opgaver ud over de udvidelser af pantflaskesystemet, som senest er blevet bestemt.

Svaret på ovenstående spørgsmål er derfor, at ingen har ansvaret for store dele af det kommende producentansvar.

Emballage og miljø skal nok komme i fokus igen

Virusdebatten er allerede nu inde i næste fase, hvor Danmark skal genåbnes og økonomien skal boostes. Folketinget er tilbage til normale tilstande med en livlig debat om hvordan. I denne debat indgår miljø og klima. Skal miljømålene udsættes, så landets økonomi først kommer på fode? I tilfældet med producentansvar skal man huske på, at miljømålene for plast og emballage er aftalt mellem landene i EU-Kommissionen og derefter vedtaget i Europa Parlamentet. Derfor er det ikke sandsynligt, at vores målsætninger udskydes.

Før der sker noget, så skal ansvaret placeres. Dernæst skal der investeres i de nødvendige systemer og udstyr. Endelig skal udstyret og anlæggene bygges og indkøres før det skal være i drift ultimo 2024. Selvom fire år måske lyder af lang tid, så er det ingen tid, når producentansvaret ikke er placeret hos nogen, der kan starte planlægningen. Som det er nu, så venter alle på alle på alle, mens miljøudviklingen omkring emballage-genvinding nærmest er sat i stå.

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her