Plast er kommet for at blive: Hvad gør vi ved det?

Peter  Sommer-Larsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 09.

Billedet viser en folie af et enkelt lag af PET med ultratynd barrierecoating og trykte svejselag. Billedet tilhører Plast og Emballage og må ikke bruges uden forudgående tilladelse.

Plast er kommet for at blive: Hvad gør vi ved det?

Danmark genbruger kun 4 procent af sine jomfruelige råstoffer fra beton, jern, kemikalier, træ og plast. Det fremgår i den nyligt udkomne ”Circularity Gap Report” udarbejdet af Circle Economy Foundation. 

Mens nogle af disse materialer indgår i kritisk infrastruktur, konstruktioner og bygninger, som yder en længerevarende funktion i samfundet, er der også materialer, som kun får en ganske kort levetid, før de kasseres uden udsigt til genanvendelse.  

Her er plast den store synder – og særligt plastemballager til fødevarer.

Der importeres årligt 2.000.000 ton plast ind i landet, hvoraf halvdelen bliver eksporteret videre og halvdelen bliver i Danmark. Vi bruger ca. 40-50 procent af det samlede plastforbrug til emballage. Emballage, som bliver brugt og smidt ud i løbet af maksimalt 2 år. 

Plast er kommet for at blive
Men inden vi kaster os ud i en uhæmmet udskamning af plast som materiale, er det værd at huske på, hvorfor vi overhovedet bruger det.

Plast er et uhyre praktisk materiale, der kan bruges til mange forskellige formål. Her kunne man blandt andet fremhæve opbevaring, emballage og fremstilling af byggematerialer. Plast udskiller mindre CO2 i produktionen end for eksempel glas eller stål og er langt lettere at transportere. Plastemballage kan sikre at vores fødevarer holder sig længere, da plastemballagen er ilttæt, vandtæt og lufttæt. Plastens egenskaber er altså med til at reducere verdens madspild betydeligt, og vi har ikke et tilsvarende materiale som kan det samme. 

Plast er med andre ord kommet for at blive. Det kommer ikke til at ændre sig. Hvad vi derimod kan ændre, er måden hvorpå vi udnytter det.

Nye teknologier, bedre genanvendelse 
Et springende punkt for en optimal genanvendelse er selvfølgelig, at vores genanvendelsessystemer er effektive, og at vi kan bruge det affald, som indsamles på en fordelagtig måde. Blød plast – særligt fødevarefilm – kan være en udfordring, da filmen er sammensat af flere forskellige plasttyper og ikke kan skilles ad og genanvendes. 

Den problematik har Teknologisk Institut i samarbejde med repræsentanter indenfor værdikæden af fødevareemballage forsøgt at finde en løsning på. I projektet ”Monoplast circular plastic packaging” arbejder
man på at udvikle en fleksibel fødevareemballage, som består af en enkelt type polymer, og derved kan genanvendes. 

Udfordringen bunder i, at den folie, som emballagen laves af, skal have tre egenskaber: Den skal være stærk, den skal være vand- og ilttæt, og så skal filmen kunne lukkes ved en varmesvejsning. I dag opnår man dette ved at laminere tre lag af folie sammen – hver af dem bærer én af disse egenskaber.

Vores mål er en cirkulær genanvendelse, hvor fødevareemballagen bliver til ny emballage. Plasttypen PET er ifølge EU-lovgivning den eneste plast, der må bruges til fødevareemballage efter en mekanisk genanven-delsesproces, fordi den næsten udelukkende bruges til fødevareemballage. 

Vi bruger også PET som basisfolie, fordi den i sig selv har styrken. Barriereegenskaben opnås med at pålægge en super tynd coating in-line i trykkeprocessen – en coating, som gør filmen ilt- og vandtæt. Selvom PET ikke kan svejses ved så lav en temperatur, som industriens pakkelinjer bruger, kan det løses ved at bruge en lavere smeltende plasttype, der ikke skader genanvendelsen i de små mængder, vi pålægger. 

Innovationsprojekter som dette er fundamentale i arbejdet mod at opnå en højere procent af plast-genanvendelse. Men selvom projektet giver en mulig løsning på udfordringerne ved genanvendelse af plastfilmen, er der lang vej fra udvikling til implementering. 

Billedet viser en folie der er designet til at blive trykt på en standard flexografisk trykpresse. Billedet tilhører Plast og Emballage og må IKKE bruges uden forudgående aftale.     Billedet viser en vertikal flowpakker, og er et arkivfoto fra Colourbox. Billedet er brugt i Plast og Emballages Medlemsinformation nr. 1-2024
Hele folien er designet til at blive           Vertikal flow-pakker: Fleksible multilagspakninger
trykt på en standard flexografisk            bruges til mange fødevarer, der kan hældes
trykkepresse (her hos Nilpeter A/S),      i en pose. Billedet viser svejsekæberne
hvor barriecoating, print og                    i pakkemaskinen. Monoplast-projektet har vist,
svejselag trykkes in-line i en og             at med en mindre justering af kæberne, kan de trykte
samme proces.                                      områder af monoplastfilmen varmeforsegles i industriens
                                                               eksisterende maskiner. (Akrivfoto: Colourbox)

Vejen mod øget genanvendelse
I 2025 indføres det udvidede producentansvar for emballage. Udvidet producentansvar er et værktøj til at tilskynde forbedret produktdesign og håndtering af produkter i slutningen af deres levetid i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
 
Dette skal fremme en udvikling mod en mere cirkulær økonomi, og er helt klart et vigtigt skridt mod øget genanvendelse af plastemballage. 

I Danmark har vi allerede planer for sorteringsanlæg, og der implementeres løbende optimerede affalds-sorteringsløsninger hos forbrugeren. Dog skal vi huske at kigge på storskalaløsninger og derved gøre det nemt for virksomhederne at genbruge og genanvende.