Sådan fik Aarhus Kommune mindsket lugtgener i ældreplejen

Freja Rydahl Rasmussen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 19 73.

Plejehjem

Sådan fik Aarhus Kommune mindsket lugtgener i ældreplejen

Kan luftrensere mindske lugtgener i vaskerum på et plejehjem? Det har Teknologisk Institut undersøgt i samarbejde med Aarhus Kommune, der nu kan handle på konkrete tal frem for subjektive fornemmelser.

Lugtgener breder sig fra vaskerum

Hvornår lugter vasketøj så meget, at der skal gøres noget ved det – og hvilke tiltag kan afhjælpe det? Den problematik står mange plejehjem med til daglig. For ligesom i private hjem kan der på et plejehjem sagtens gå flere dage, før tøjet bliver vasket – eller fragtet til et vaskeri.

På nogle plejehjem er vaskerummet placeret tæt på opholdsarealer, hvor der serveres mad, og lugten af fx urin fra tøjet kan derfor spredes til de omkringliggende arealer.

Lugtgener kan være en meget subjektiv oplevelse, hvor det kan være svært i ældresektoren at vide, hvad der er årsag til lugtgener, og hvad der skal til for at fjerne dem. Monica Petersson Ekström, projektleder, Aarhus Kommune.

Fokus på arbejdsmiljøet i ældreplejen

Aarhus kommune besluttede at gøre noget ved lugtproblematikken som led i at skabe et mere hjemligt og behageligt miljø for beboere og personale i ældreplejen. I et netop afsluttet projekt var der fokus på at forbedre ”sansemiljøet” på plejehjem, og Teknologisk Institut var videnspartner på den del, der handler om at forbedre duftmiljøet.

– Lugtgener kan være en meget subjektiv oplevelse, hvor det kan være svært i ældresektoren at vide, hvad der er årsag til lugtgener, og hvad der skal til for at fjerne dem. Det er ikke muligt med det blotte øje at se, om de tiltag, der benyttes til at fjerne lugtgener, rent faktisk virker, siger projektleder Monica Petersson Ekström fra Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg.

Sensorer, luftprøver og luftrensere

I løbet af samarbejdet fik Aarhus Kommune sat tal på problemet gennem opsætning af sensorer og udtagning af luftprøver, der blev opsamlet og analyseret i laboratoriet. Analyserne gav et detaljeret indblik i, hvilke stoffer i luften der kunne medføre lugtgener.

Eftersom ventilation og udluftning ikke altid er muligt i vaskerum, fandt Teknologisk Institut frem til et udvalg af produkter på markedet, der kan fjerne lugtgener gennem luftrensning. Syv luftrensere, ud af de 50 på markedet, blev herefter indkøbt og testet for deres evne til at fjerne en bestemt gas, som var hyppigt til stede i vaskerummene.

Duftmiljø, sensor på væg  Duftmiljø, sensor i vaskerum 

De små sensorer blev installeret i bl.a. vaskerummene.

 Duftmiljø, luftrenser i vaskerum

En luftrenser afprøves i vaskerum.

 

Luftrensermarkedet er en jungle

For de fleste produkter var det ikke muligt at finde dokumentation for effekten over for lugtgener, og det er desværre typisk for markedet for luftrensere.

– Manglen på ensartede standarder og mærkning gør det svært for forbrugere og indkøbere at sammenligne produkter, selv hvis de bare skal kunne fjerne noget så simpelt som støv. Endnu mere kompliceret bliver det, når vi taler om lugtgener, som skyldes forskellige gasser i luften. Derfor havde vi behov for flere produkter til at sammenligne ud fra, fortæller konsulent Freja Rydahl Rasmussen fra Teknologisk Institut.

Fire luftrensere var effektive mod lugtgener

Testen på Teknologisk Instituts laboratorium viste, at fire luftrensere var særligt effektive. De blev herefter sat op på fire udvalgte plejehjem over en periode på cirka otte uger.

Udover de kontinuerte målinger fra sensorer blev der løbende opsamlet luftprøver for at se, om luftrenserne havde en effekt. Konklusionen blev, at perioderne med meget høj belastning blev forkortet – og det førte til en dokumenteret reduktion af lugtgenerne.

– Teknologisk Institut har været gode til at formidle deres viden og har åbnet vores øjne for, at når vi får sat tal på lugtproblemerne, så ved vi, hvilke krav vi kan stille til luftrensernes effekt. Det betyder, at vi minimerer risikoen for dyre fejlinvesteringer i apparater, der måske slet ikke afhjælper den specifikke problematik. Samtidig kan Aarhus Kommune nu fremlægge data på, hvad der virker og ikke virker ud fra konkrete tests, ikke på en subjektiv fornemmelse, fortæller Monica Pettersson Ekström.

Teknologisk Institut har åbnet vores øjne for, at når vi får sat tal på lugtproblemerne, så ved vi, hvilke krav vi kan stille til luftrensernes effekt. Monica Petersson Ekström, projektleder, Aarhus Kommune.

Det fik Aarhus Kommune ud af samarbejdet

Kvantificering af problemet: Aarhus Kommune fik sat tal på problemet med lugtgener gennem opsætning af sensorer og luftprøver, der blev opsamlet og analyseret i laboratoriet. Dette gav et indblik i, hvilke stoffer i luften der kan give anledning til lugtgener.

Identifikation af løsninger: Samarbejdet førte til identifikation af et udvalg af produkter på markedet, der kan fjerne lugtgener gennem luftrensning. Syv luftrensere blev indkøbt og testet for at fjerne en bestemt gas, som var hyppigt til stede i vaskerummene.

Sammenligning af produkter: Teknologisk Institut hjalp med at sammenligne forskellige luftrensere på markedet, hvilket var en udfordring på grund af manglende dokumentation og kompleksiteten af problemet.

Test og validering af løsninger: Fire produkter, der viste sig særligt effektive i laboratoriet, blev sat op på fire udvalgte plejehjem over en periode på cirka otte uger. Kontinuerlige målinger og opsamling af luftprøver blev udført for at se, om luftrenserne havde en effekt.

Konkrete resultater: Samarbejdet resulterede i en konklusion om, at perioderne med meget høj belastning blev forkortet, hvilket førte til en reduktion af lugtgener.

Brugbar viden: Aarhus Kommune opnåede brugbar viden om, hvad kommunen kan forvente af luftrensernes virkning til at forbedre duftmiljøet på plejehjem, og hvilke krav kommunen kan stille til luftrensernes effekt.

Data og evidens: Aarhus Kommune er nu i stand til at fremlægge data på, hvad der virker og ikke virker, baseret på konkrete tests og ikke på en subjektiv fornemmelse.

Nogle gange kunne man godt, når man trådte ind i vaskerummet, tænke: 'Hold da op, der er vist lige blevet vasket et eller andet.' Det tænker jeg slet ikke på samme måde som før, nu hvor der er kommet en luftrenser op i vaskehuset. Det er ikke længere den der, hvor man lige får en hammer i hovedet, når man går derned. Medarbejder på et af de udvalgte plejehjem.

Konklusionerne er samlet i en rapport, som kan læses her:

Har du spørgsmål til forbedring af luftkvalitet og indeklima i ældreplejen eller andre arbejdsmiljøer, er du velkommen til at kontakte os.