Sensorer i test for partnerskabet for præcisionssprøjtning

Teknologisk Institut har for Miljøstyrelsen testet forskellige af sensorer til reduktion af pesticidforbruget.
Testen fokuserede på relevante sensorers evne til at detektere grøn biomasse, som fx ved nedvisning i stub for at belyse hvorvidt relevante sensorer kan anvendes til at reducere brugen af glyphosatmidler. Resultaterne af testen viste at den bedste, men også den dyreste sensor, kan nedbringe forbruget af sprøjtevæske med 76% sammenlignet med fuld sprøjtning.

Testen er et led i Miljøstyrelsens Partnerskab for præcisionssprøjtning, hvor formålet er at øge anvendelsen af sprøjte- og præcisionsteknologier, som kan medvirke til at reducere pesticidforbruget. Nye teknologier er udviklet, men integrationen med typisk dyrkningspraksis er for tiden ikke udbredt i et omfang, hvor det vil få effekt på nedbringelse af forbruget af pesticider. Ved at afprøve intelligent sprøjteudstyr og præcisionssprøjtning i jordbruget, bliver der øget fokus på nye metoder til at reducere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.

I testen bød 3 partnere ind med teknologier: Weedseeker (Geoteam), Weedmapper (AgroIntelli) og Fieldsense planlagt afprøvet, hvor sensorerne skulle afprøves ifm. sprøjtning med vand iblandet rød farve, hvor vandmængden måles som parameter for reduktion af sprøjtevæske i forhold til almindelig praksis.
Til sammenligning af sensorerne udføres sprøjtning, hvor sprøjteføreren manuelt laver on/off sprøjtning, som jo er den absolut billigste løsning for landmanden. FieldSence måtte melde fra umiddelbart inden testens afholdelse, da det ikke lykkedes at skaffe et satellitkort, der kunne anvendes til formålet.

Resultatet af denne test viser, at Weedseeker rammer 98 % af planterne og reducerer kemiforbrug med 76 % sammenlignet med fuld sprøjtning, mens den manuelle løsning rammer 84 % af planterne og reducerer kemiforbrug med 43 % sammenlignet med fuld sprøjtning. Weedmaps er i den nuværende udgave ikke egnet til detektering af grønt til spotsprøjtning, da den blot rammer 22 % af planterne, det har dog heller aldrig været hensigten med dette produkt, som reelt er udviklet til kortlægning.

Der sker i disse år en stor udvikling af både sensor- og dyseteknologi, og udviklingen følges tæt med henblik på at høste nogle af de mulige gevinster i form af reduceret herbicid-forbrug/miljøbelastning og bedre økonomi for landmanden.