Netværk for aftersales- og servicetalenter

Mette  Weyergang

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 82.

Netværk for aftersales- og servicetalenter

Netværk for aftersales- og servicetalenter

Vil du udvikle dine nøglemedarbejdere og styrke din virksomheds serviceforretning?

Teknologisk Institut ønsker at starte et nyt netværk for unge servicetalenter i fremstillingsindustrien, og søger virksomheder, der vil være med til at løfte niveauet i branchen.

Hvorfor lade din medarbejder deltage?

  • Kompetenceudvikling: Dine talenter får ny viden om bl.a. digitalisering, bæredygtighed og forretningsudvikling – direkte anvendeligt i hverdagen.
  • Motivation og fastholdelse: Netværket styrker engagementet og giver medarbejderen mulighed for at udvikle sig i et fagligt fællesskab.
  • ERFA og best practice: Din virksomhed får ny inspiration med hjem, konkrete værktøjer og adgang til, hvordan andre griber udfordringer an.
  • Fremtidssikring: Opkvalificering af medarbejdere, som kan drive innovation og sikre virksomhedens konkurrenceevne.
  • Lav risiko, høj gevinst: Mulighed for at afprøve et nyt tilbud med lav risiko og stor læring.

Sådan kommer det til at foregå:

Der afholdes 3-4 årlige heldagsmøder med fokus på aktuelle temaer, workshops og erfaringsudveksling. Møderne finder sted hos virksomheder, der er en del af netværket, og deltagerne får konkrete “how-to-guides” og cases, som de kan arbejde videre med.

Hvem henvender netværket sig til?

Netværket henvender sig til unge servicetalenter, typisk i alderen ca. 25-38 år, der arbejder i service- og aftersales-afdelinger, for eksempel som maskinmestre, ingeniører eller lignende. Derudover henvender netværket sig til virksomheder, som ønsker at styrke deres aftersales, fastholde nøglemedarbejdere og være på forkant med udviklingen inden for serviceforretningsmodeller.

Pris og praktisk information

Vi afholder et kort opstartsmøde ultimo august. Derudover mødes vi én gang i 2025 og 4 gange i 2026 på følgende tidspunkter:

  • Opstartsmøde
    Sted og tidspunkt: Teknologisk Institut i Aarhus | d. 25. august 2025 kl. 8.30-10.00
    Agenda: Introduktion til hinanden, introduktion til netværkets og dets formål, fælles forventningsafstemning foreløbig plan for de kommende møder.
  • 1. netværksmøde
    Sted og tidspunkt: Teknologisk Institut i Aarhus | 2. oktober 2025 kl. 8.30-15.30
    Emne: Servitization - fremtidens bæredygtige servicekoncepter
  • 2. netværksmøde
    Sted og tidspunkt: Hos en medlemsvirksomhed | Medio januar 2025 kl. 8.30-15.30
    Emne: Maintenance-strategier
  • 3. netværksmøde
    Sted og tidspunkt: Hos en medlemsvirksomhed | Medio maj 2025 kl. 8.30-15.30
    Emne: Den cirkulære serviceforretning
  • 4. netværksmøde
    Sted og tidspunkt: Hos en medlemsvirksomhed | Primo september 2025 kl. 8.30-15.30
    Emne: TBA
  • 5. netværksmøde
    Sted og tidspunkt: Hos en medlemsvirksomhed | Primo november 2025 kl. 8.30-15.30
    Emne: TBA

Fordi vi samarbejder med Industriens Fond om dette netværk, får du mødet i 2025 gratis, og du betaler dermed først fra 2026. Prisen er 4.500 kr. (ekskl. moms) pr. år.

Har du en medarbejder i tankerne?

Skriv dig op, eller opfordr din medarbejder til at gøre det – helt uforpligtende. Vi samler interesse og vender tilbage, hvis netværket bliver en realitet. Kontakt Mette Weyergang på mewe@teknologisk.dk / 7220 2182 eller Tobias Uhd på tobu@teknologisk.dk / 7220 1849, hvis du har spørgsmål vedr. netværket.

Netværk for aftersales- og servicetalenter udvikles i samarbejde med Industriens Fond og projektet Servitize - Fremtidens bæredygtige servicekoncepter