
Skånsom håndtering af grise ved slagtning
På danske slagterier er håndteringen af grise optimeret med respekt for dyrene.
Ved aflæsning får grisene lov til selv at gå ind i stien. Et veldesignet slagteri gør det muligt at drive grisene frem ved hjælp af deres naturlige nysgerrighed. Medarbejderen bruger et drivbræt til at opmuntre grisene til at bevæge sig videre.
Hvilefolden er opdelt i mindre sektioner. Efter 10-20 minutter er de fleste grise faldet til ro.
Grisene drives frem til bedøveren med automatiske skubbeporte i de samme grupper som i hvilefolden. Grisenes naturlige adfærd bruges aktivt til at få dem til at bevæge sig fremad. Et let stigende gulv, ingen mørke passager og god plads til fremdrift understøtter en rolig bevægelse.
At bevæge sig samlet i gruppe ind mod lyset ved bedøveren reducerer stress.
Personerne i denne video er anonymiseret i overensstemmelse med EU’s GDPR-regler om beskyttelse af persondata.