
Smarte tekstiler og wearables - udvikling, rådgivning og test
Integrer sensorer og elektronik i tekstiler - og få specialistrådgivning fra idé til dokumenteret produkt.
Smarte tekstiler er tekstilbaserede produkter med indbygget elektronik, der kan måle, registrere eller reagere på kroppens signaler. Teknologien skaber nye muligheder inden for sundhedsmonitorering, sportsbeklædning og patientpleje - men stiller også krav til materialevalg, design og dokumentation. Teknologisk Institut rådgiver og hjælper jer hele vejen fra koncept til valideret produkt.
Udfordringen: Fra idé til fungerende produkt
At integrere elektronik i tekstiler kræver tværfaglig viden om materialer, printteknologier, funktionalitet og brugerkrav. Produktet skal være komfortabelt, holdbart og funktionelt - og det skal leve op til relevante krav til sikkerhed og ydeevne. Mange virksomheder har en stærk produktidé, men mangler adgang til den specialiserede viden og testkapacitet, der skal til for at bringe den sikkert i mål.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe jer med?
På Teknologisk Institut har vores eksperter inden for printet elektronik specialiseret sig i smarte tekstiler og tilbyder:
- Rådgivning om integration af sensorer og elektronik i tekstiler
- Materialekarakterisering og valg af egnede tekstilsubstrater
- Rådgivning om designkrav - funktion, komfort og æstetik
- Prototyping og udvikling af nye produktkoncepter
- Funktionstest og validering af smarte tekstiler
- Rådgivning om relevante krav til sikkerhed og dokumentation
Vi bistår både virksomheder, der udvikler nye produkter fra bunden, og dem, der vil tilføje smarte funktioner til eksisterende beklædning, plastre eller sengetøj.
Derfor vælger virksomheder at samarbejde med os
Teknologisk Institut er en selvejende og uvildig vidensinstitution med et dedikeret team af specialister i printet elektronik og smarte tekstiler. Det betyder, at I får rådgivning, der er baseret på faglig indsigt - ikke kommercielle interesser. Vi dækker hele forløbet fra tidlig konceptudvikling til test og dokumentation, så I får et solidt grundlag for at bringe jeres produkt videre.
Vil I drøfte jeres projekt?
Har I en idé til et produkt med integreret elektronik i tekstiler - eller vil I vide, hvordan smarte funktioner kan tilføjes et eksisterende produkt? Kontakt os for en indledende drøftelse af jeres muligheder.
I videoen herunder fortæller vores specialist, Zachary J. Davis, om forskellige anvendelsesområder med wearables
