Sønderborg Kommune vælger biogas efter vurdering fra Teknologisk Institut

Lars  Overgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 95.

Bus

Sønderborg Kommune vælger biogas efter vurdering fra Teknologisk Institut

Sønderborg Kommune står overfor et udbud af den kollektive trafik i 2017 og har i den forbindelse ønsket en grønnere profil. Sønderborg Kommune har været i gang med et udredningsarbejde i de seneste par år og dannet sig et indtryk af muligheder for alternative fremdriftsformer.

Kurt Prehn er afdelingsleder for transportkontoret og deltager i arbejdet omkring udbuddet. Han forklarer, at det har været svært for kommunen at lægge sig fast på en fremdriftsform, idet transportsektoren er i en rivende udvikling. Informationen, som findes på området, peger efter hans mening også i flere retninger.

”Vi havde brug for at få en vurdering på el versus gas som fremdriftsform fra en kompetent kilde. Vi henvendte os til Teknologisk Institut, som udarbejdede en meget brugbar rapport. Instituttet dykkede grundigt ned i vores behov som landkommune, og hvad der ville være det mest hensigtsmæssige drivmiddel for os” siger Kurt Prehn.

Rapporten fra Teknologisk Institut dannede baggrund for et notat til byrådet i Sønderborg Kommune. Byrådet besluttede derefter, at biogas skal være drivmiddel i den kollektive trafik fremover. Kurt Prehn forklarer, at kommunen ud fra her og nu billedet, som Teknologisk Institut illustrerede i rapporten, endelig kunne konkludere, at biogas var den bedste løsning for den kollektive trafik.

”Rapporten gjorde os samtidig bevidste om at være skarpe på udviklingen – hvad du ser i dag behøver ikke være det samme i morgen. Så om 6 år, når vi skal forberede os på et nyt udbud, er teknologien for el-busserne måske blevet bedre og dermed interessant for os,” slutter Kurt Prehn.