StartUp Walk-In: Mød brødrene bag den succesfulde landbrugsrobot

Kathrine Viskum Rasmussen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 73.

Kristian Vest Warming og Jens Vest Warming

StartUp Walk-In: Mød brødrene bag den succesfulde landbrugsrobot

Går du med en iværksætter i maven, og har du en innovativ robotteknologisk idé? Måske du allerede har taget springet? Så er StartUp Walk-In stedet for dig.


Den 8. marts 2023 klokken 15:30-18:00 kan du suge til dig af viden om, hvordan det er at starte en robotvirksomhed, samtidig med at du kan få en masse gode råd.

Arrangementet foregår på Teknologisk Institut i Odense og er arrangeret i samarbejde med Odense Robotics.

Mød brødrene Kristian og Jens Vest Warming

De jyske brødre Kristian Vest Warming og Jens Vest Warming står bag den succesfulde landbrugsrobot, som lige nu indtager mange af Danmarks og Europas marker.

Landbrugsrobotten, der kører på solenergi, er selvkørende og kan både så forskellige afgrøder og fjerne ukrudt mekanisk. 

De stiftede i 2018 robotvirksomheden FarmDroid, mens de var en del af Odense Robotics StartUp Hub hos Teknologisk Institut.

I 2011 fik den ene halvdel af brødreduoen ideen til robotten, da han var i marken for at håndluge økologiske roer. Det var for kedeligt, og han fik en til at lave en robot, der selv kunne luge ukrudtet.

Allerede ét år senere kørte den første robot i marken, og nu har FarmDroid over 300 robotter rundt omkring på markerne i Danmark og Europa.

I dag er Kristian Vest Warming Co-Founder og Chief of Farming Robots i FarmDroid, og Jens Vest Warming er Co-Founder og CTO.

Til StartUp Walk-In den 8. marts 2023 vil der for første gang nogensinde være to rollemodeller på én gang. Brødrene vil blandt andet fortælle om vejen til, hvor de og FarmDroid er i dag, og de vil fortælle, hvad de mener er vigtigt i en startup-virksomhed.



--

Til StartUp Walk-In kan du…

  • Snuse til start up-miljøet og suge ny viden til dig. Her har du chancen for at møde ligesindede mennesker og udvide dit netværk.
  • Blive klogere på, hvad der sker på iværksætterfronten til arrangementets Open Mic, hvor nogle af de nyeste idéer inden for robotteknologi præsenteres.
  • Møde forskellige service providers, der står klar på dagen til at fodre dig med gode råd og vejledning, som du kan tage med dig på dine videre skridt på vejen til at blive iværksætter.
  • Møde dette arrangements rollemodeller, iværksætter og brødre Kristian Vest Warming og Jens Vest Warming, og tage ved lære af deres erfaringer og guldkorn om at opstarte og drive egen virksomhed og vejen dertil.

Skulle du have lyst til at give liv til din egen idé og få feedback fra fagligt kompetente personer, kan du fremlægge din idé til Open Mic. Skriv til Kathrine Viskum for at komme på listen.

Tid og sted

8. marts 2023 klokken 15:30-18:00

Teknologisk Institut
Forskerparken 10F
5230 Odense M
 


Odense Robotics + Teknologisk Institut + Odense Kommune